Fortsæt til indhold

Boligrenovering: 3 tegn på at dine dørhåndtag bør skiftes ud

Dinavis.dk
Karoline Nyvang

Denne artikel er sponsoreret af Finicc

Boligrenovering omfatter ikke nødvendigvis måneders planlægning og store summer penge.

Faktisk kan det sagtens både være nemt og økonomivenligt at pifte boligen op. Dørhåndtag bruges dagligt. De har en langt større betydning for vores samlede færden i hjemmet, end de fleste af os tror.

Mange af os overser helt, at vi kan få dørhåndtag der gør indtryk, når vi overvejer, hvordan vi kan optimere vores bolig. De fleste dørhåndtag har lang levetid. Men de holder ikke for evigt. Og der er særligt tre tegn på, at dørhåndtagene bør være førsteprioriteten, næste gang du planlægger en simpel forbedring af din bolig.

Dørhåndtagene sidder løst

Det mest åbenlyse tegn på, at din bolig trænger til nye dørhåndtag, er, at dine nuværende sidder løst. Hvis håndtaget bevæger sig op og ned; ikke vender tilbage til startpositionen, når du slipper dit tag; eller generelt føles ustabilt i hånden, er der sandsynligvis slid på både fjeder og mekanik. Resultatet er ofte, at døren ikke kan lukke ordentligt, og at låsekassen belastes mere end højest nødvendigt. Slidte og halvløse dørhåndtag kan hurtigt blive en irritation i hverdagen – og derfor er der ingen grund til ikke at få løst problemet ved at investere lidt i nogle nye modeller.

Tydelige tegn på slitage og rust

Dørhåndtagene i bryggers, på badeværelset og ved hoveddøren udsættes ofte for fugt, hvilket slider hurtigt på håndtagenes overflader. Derfor er det også netop disse dørhåndtag, der ofte har tydelige tegn på slitage. Lægger du mærke til afskallet belægning, misfarvning eller rust, kan du godt regne med, at de ramte dørhåndtag har nået deres levetid.

Stilmæssigt mismatch

Dine dørhåndtag behøver ikke at være fallerede for at trænge til udskiftning. Mange boligejere vælger også at købe nye dørhåndtag, når de for eksempel moderniserer boligen og gerne vil styrke helhedsindtrykket. Smukke, stilrene dørhåndtag kan være med til at løfte et helt rums udtryk, og sammenlignet med større renoveringer, er indkøb og installation af nye dørhåndtag både budgetvenligt og håndterbart.

Sådan finder du de rette dørhåndtag

Når du begynder at sondere terrænet for dørhåndtag, bør er der et par ting, du bør have med i dine overvejelser. Først og fremmest er placeringen afgørende, før yderdøre kræver mere robuste dørhåndtag end hjemmets indvendige rum. Da det både er slidstærkt og moderne, er rustfrit stål er blandt de mest populære materialeløsninger, men i nogle hjem er messing et bedre valg. Ergonomi har en stor betydning, og derfor bør du som udgangspunkt undgå meget små eller kantede modeller. Sidst men ikke mindst bør du vælge nogle dørhåndtag, som matcher boligens stil – klassiske greb til klassisk indretning og minimalistiske modeller til mere moderne udtryk.

Den rette pleje

Du kan forlænge levetiden på de fleste dørhåndtag, hvis du sørger for jævnlig vedligeholdelse, og du bør altid bruge bløde klude og mildt sæbevand frem for syreholdige produkter og klor. Et par gange om året kan du med fordel tjekke, at dine greb sidder ordentligt fast og stramme skruer, hvor det er nødvendigt. Undlader du at hænge tasker eller andre tunge genstande på dine nye dørhåndtag, vil de kunne pryde dit hjem i mange år frem.