Fortsæt til indhold

Lokal sparekasse har ny bestyrelse på plads

Sparekassen Djursland godkendte tilfredsstillende regnskab på årets generalforsamling.

Norddjurs
sica

Tirsdag 26. marts blev der afholdt ordinært repræsentantskabsmøde i Sparekassen Djursland.

Repræsentantskabet godkendte et meget tilfredsstillende regnskab for 2023. Ligeledes godkendte repræsentantskabet den af bestyrelsen foreslåede forrentning af garantkapitalen på 4,5 procent for året 2023.

Det skriver Sparekassen Djursland i en pressemeddelelse.

Pernille Amstrup-Bønløkke, Torben V. Blach, Erik Møller og Birthe Rusike blev på mødet genvalgt til Sparekassens bestyrelse for de næste fire år.

Bestyrelsen består desuden af Allan Thorhauge, Christian Lindgaard Munk Laursen, Christian Greve og fire medarbejdervalgte medlemmer: Martin B. Gravesen, Jan H. Kristensen, Karen Fog Lisvad og Jonas Koustrup Mikkelsen.

Bestyrelsen konstituerede sig på et efterfølgende møde med Pernille Amstrup-Bønløkke som formand og Torben V. Blach som næstformand.