Fortsæt til indhold

Millioninvestering sætter fart på Pure Algaes grønne revolution

Virksomheden Pure Algae har stadig ambitioner om at Grenaa skal være tang-hovedstad, når de sender deres system til landbaseret tang-produktion ud i verden.

Norddjurs

Esben Rimi Christiansen er vokset op i Nødebo i Nordsjælland, hvor det meste af barndommen er udlevet i den frodige natur omkring Danmarks næststørste sø, Esrum Sø.

Allerede i en tidlig alder blev han dog bevidst om, at livet under vandoverfladen var i en langt værre forfatning.
Søen har igennem mange årtier været plaget af eutrofiering - en forureningsproces hvor for meget kvælstof i vandet fører til overdreven algevækst og iltsvind. Den tidlige konfrontation med konsekvenserne af forurening plantede de første frø i Esben Rimi Christiansens passion for miljøbeskyttelse.

Der er langt fra søvandet i Nordsjælland til den rå havnefront i Grenaa, men det er her i den gamle Stena-terminal på Færgevej, at frøene er vokset til Esben Rimi Christiansens virksomhed Pure Algae.

For nylig landede Pure Algae en stor investering på 4,5 millioner kroner. Dermed holder virksomheden liv i Grenaas omdømme som lidt af en tang-hovedstad. For det er nemlig tang, det handler om.

Som vindmøller

I modsætning til andre lokale tang-virksomheder, som Nordisk Tang og Sea Man tangchips, er Pure Algae ikke en fødevarevirksomhed.
Det er en højteknologisk virksomhed, som leverer løsninger til produktion af tang på land.
Esben Rimi Christiansen forklarer det sådan her:

»Man kan sammenligne os med en vindmølleproducent, som jo egentlig bare sørger for, at møllen bliver rejst og har det godt, så den kan producere grøn strøm til elmarkedet,« siger han.

Esben Rimi Christiansen startede Pure Algae i 2018 med målet om at udvikle systemet til dyrkning af tang på land. Foto: Simon Carlson

Og hvem er det så, der har brug for at kunne producere sin egen tang?
Det er blandt andet store fiskeopdræt, som udleder enorme mængder af kvælstof fra fiskenes afføring. Det kan netop føre til førnævnte eutrofiering og iltsvind i vandmiljøerne.

Men fiske-ekskrementer er ikke kun negativt. Ligesom i et landbrug lever planterne godt af af gødning, og Pure Algaes løsning er et lukket system, hvor fiskenes udledning bruges til at dyrke tang.

Tang som for eksempel et stort fiskeopdræt efterfølgende kan sælge.

»I modsætning til elmarkedet, så er der ikke på samme måde et marked for tang endnu. Her kommer vi med nogle aktører og sørger for, at man kan afsætte al den tang, der bliver produceret igennem vores systemer. På den måde er det meget mere end en teknologi, vi kommer med,« uddyber Esben Rimi Christiansen.

Cirkulære fordele

Et stort fiskeopdræt får eksempelvis stærke incitamenter til opsætte et anlæg til produktion af tang, idet virksomheden kan sikre en ekstra indtjening ved at sælge produktionen samtidig med, at den nedbringer sin udledning af skadelig kvælstof.

»Og ser man på det helt cirkulære perspektiv, så viser vores undersøgelser faktisk, at der er en sammenhæng mellem produktionen af tang og produktionen af fisk. Forstået på den måde, at bruger man efterfølgende tangen som foder til fiskene, så vil man kunne opleve resultater i form af øget vækst hos fisken, øget sundhed og øget overlevelsesgrad,« siger Esben Rimi Christiansen.

Den nylige investering skal dermed bruges til at få tangdyrkningssystemet ud flere steder i verden.

Pure Algae er netop nu ved at sende containere med systemet til Tyskland. Dernæst Portugal og så Frankrig.

Ren fødevare, rent miljø

Virksomheden er således i færd med at tage større og større skridt siden etableringen i 2018.

Den nu 32-årige stifter af Pure Algae så positive udviklingsmuligheder i Grenaa. Blandt andet på baggrund af de strømninger omkring potentialet i tang, som allerede eksisterede.

Med sin egen baggrund som civilingeniør i bioteknologi opdagede Esben Rimi Christiansen under et udlandsophold i Australien begrebet ’bioremediering’.

Det betyder kort sagt, at levende organismer bruges til at fjerne forureninger. En proces med muligheder, opdagede Esben Rimi Christiansen.

»Jeg så en helt unik mulighed for at lave en bioremedieringsproces, hvor udgangspunktet ikke var, hvad det skal koste at rense vandet, men rent faktisk gøre det til en motivation, hvad kan man tjene på at rense vandet. Så den her ’profit driver’ var en af de afgørende ting for at stifte virksomheden. Simpelthen motiveret af, hvordan kan vi integrere tang i et setup, for rent faktisk at gøre det profitabelt at rense vand, hvormed vi ønskede at producere en ren fødevare for et renere miljø,« fortæller Esben Rimi Christiansen.

Lasse Hornbek Nielsen er biolog og lead på research & science hos Pure Algae. Her er han ved at høste tangarten søl - også kendt som havets bacon - fra virksomhedens laboratorie-opsætning. Det er her Pure Algae kan afprøve nye teorier og udvikle på systemet. Aarhus Universitet har blandt andet en version af systemet, som bruges til forskning. Foto: Simon Carlson

Den rene fødevare er en betingelse for, at den dyrkede tang kan afsættes.

En stor del af aftagerne er fra medicinalindustrien og producenter af kosttilskud, som har ufravigelige krav til kvaliteten og den løbende kontrol med produkterne.

»De er fuldstændig afhængige af, at der er systemer som vores, hvor man kan sørge fuldstændig for, at de faktorer, der definerer væksten, er helt stabile, så der er optimale betingelser uanset årstiden. Vi har gennemført lange eksperimenter for at kunne dokumentere, at vores system altid leverer et stabilt output,« konstaterer Esben Rimi Christiansen.

Last man standing

Ambitionen er dog fortsat at udvikle på systemet. Det skal den nylige investering også bidrage til, så Pure Algae hele tiden forfølger målet om at spille en hovedrolle i fremtidens kamp mod klimaforandringer som en del af en cirkulær bioøkonomi.

Dermed er det også målet, at virksomheden fremover vil holde fanen højt for Grenaa som tang-hovedstad, selv om tidligere nævnte Nordisk Tang og Sea Man desværre er bukket under.

»Jeg ser os da have kontorer flere steder i verden, men vi er jo også lidt ’last man standing’ her i Grenaa. Vores veje i forbindelse med landbaseret produktion af tang førte os naturligt hertil. Blandt andet, fordi Aarhus Universitet stadig har Algecenter Danmark her, som var de første til at producere tang på land, og her er Kattegatcentret, som også forsker og stiller faciliteter til forskning til rådighed. Derfor har vi længe set Grenaa som et tang-mekka. Hvis vi kan lave gode aftaler med havnen og infrastrukturen er til det, så kan jeg sagtens se os blive i Grenaa,« understreger Esben Rimi Christensen.