I Det Bette Hus behandles både de store traumer og de små hverdagsproblemer

Selv om det Det Bette Hus i Auning ikke breder sig over mange kvadratmeter, så er der nu plads til både de helt store problematikker og hverdagens små skavanker.

Huset har rummet flere forskellige små erhvervsdrivende, og nu har 37-årige Michelle Christensen indrettet sin lille klinik, hvor hun i de lyse og rolige omgivelser tilbyder en ny behandlingsform til lokalområdet.

Hun har netop færdiggjort sin uddannelse som kropsterapeut, og i Klinik for Kropsterapi er hun klar til at behandle både store og små traumer.
Det er nemlig i høj grad det, kropsterapien handler om. Et liv rummer mange indtryk, som sætter sig i kroppen. Filosofien er således, at kroppen og psyken ikke er to adskilte elementer, men en helhed, fortæller Michelle Christensen.

»Vi arbejder med, at vores krop og vores nervesystem reagerer på det, vi oplever. Det kan jo være alt fra det helt vilde traume til hverdagens almindelige problemer. Det er en følelse, vi har, når vi reagerer på noget, og det kan give mange forskellige fysiske reaktioner,« forklarer hun.

Græd for første gang

Hun understreger dermed, at hendes behandling ikke kun er målrettet klienter med de store traumer i bagagen., men også de små skavanker eller spændinger i kroppen kan potentiel afhjælpes med kropsterapien.

For Michelle Christensen selv er det dog den helt tunge bagage, der har bragt hendes i retning af kropsterapien.
Som 4-årig mistede hun sin mor til leukæmi. En sorg som ifølge Michelle Christensen aldrig fik lov at komme ud.

»På det tidspunkt var der ikke så mange, der samlede en op. Hverken psykologer eller sorggrupper, og det har jeg døjet meget med i mit liv, fordi det sad 100 procent i kroppen,« fortæller Michelle Christensen.

Hun har dog igennem årene snakket meget med psykologer. Fælles for de samtaler har dog været, at hun aldrig har grædt.
Det skete, da hun selv gav kropsterapien en chance.

»Sorg er jo sådan en ting, man bliver nødt til at græde ud, men dengang var der ikke ret meget bevidsthed om at se mig som et barn, der havde behov for det, så det var en helt ny oplevelse for mig, for jeg brød sammen på briksen og bare græd, græd, græd. Det var der, jeg kunne mærke, der skete noget i min krop. En fysisk reaktion, som jeg ikke kunne bremse. Det havde jeg ellers gjort hele mit liv,« beretter Michelle Christensen.

I det meste af sit liv har hun således haft angst. Ved hjælp af behandlingerne og arbejdet med at genkende kroppens signaler, inden de vokser sig helt store, har Michelle Christensen lært at navigere i angsten, så hun i dag beskriver sit liv som angstfrit.

Vi skal have det bedre

Michelle Christensen understreger, at hendes behandling altid tager udgangspunkt i kroppen, og de konkrete problematikker, som klienterne kommer med.

»Jeg er jo ikke psykolog, så jeg kommer ikke og presser traumer ned over mine klienter. Det er dem selv, der skal komme med det. Og igen, så skal man jo ikke nødvendigvis bære på de store traumer for at få gavn af behandlingen,« noterer hun.

Det er da netop også en af de efterhånden meget almindelige problematikker, hun ofte ser sætte sig sig i kroppen hos sine klienter.

Stress er blevet en folkesygdom hos det modernes menneske, som blandt andet kan give anledning til spændinger, som sætter sig dybt i kroppen.

»Jeg tror helt ærligt, at langt de fleste af os går rundt med en eller anden form for stress eller angst i kroppen, og jeg oplever også, at der er mange, der går rundt med det, uden de måske er helt klar over det. Det er jo de spændinger, vi skal have væk. Om der så er absolut ingen traumer med i bagagen, eller man kommer med et helt liv, der aldrig er blevet belyst, så er det jo egentlig ligemeget, fordi målet er, at vi skal have det bedre,« fastslår Michelle Christensen.