Fortsæt til indhold

Tøjkæde gør klar til at rykke ind i Grenaa

Den danske tøjkæde med det ligeså danske navn 'dansk' åbner tirsdag 1. oktober på Rugvænget.

Norddjurs
sica

Tøjkæden ’dansk’ er klar til at rykke ind i Grenaa, og åbningsdagen er nu fremrykket.

Den nye tøjbutik på Rugvænget 2A åbner dørene tirsdag 1. oktober. Det skriver tøjkæden i en pressemeddelelse

»Vi ser frem til at byde kunderne velkommen til en butik fyldt med de bedste tilbud og en fantastisk atmosfære. Vores team har arbejdet intensivt for at sikre, at alt er klart til åbningsugen. Vi kan ikke vente med at blive en integreret del af Grenaa-samfundet,« siger butikschef Rasmus Rønde Hansen.

Butikken på Rugvænget 2A i Grenaa strækker sig over 800 m² og vil tilbyde et bredt udvalg af moderigtigt tøj til hele familien, fra jakkesæt til undertøj.

»Vores personale er klar til at levere den høje standard af service, som vores kunder kender og elsker. Vi har uddannet vores team til at levere en personlig og professionel betjening med et smil,« fortæller direktør i dansk Nicolai Nørskov.

Åbningsfesten finder sted tirsdag den 1. oktober kl. 8.00.
Herefter fortsætter åbningsugen med flere arrangementer for blandt andet børnefamilierne i weekenden 5.-6. oktober. Det kan man læse mere om på dansk Grenaas facebookside.