Reform giver både dybe panderynker og spirende optimisme på de lokale gymnasier

I sidste uge fremlagde regeringen sit udspil til en reform af de gymnasielle uddannelser.
De største forandringer er en skærpelse af karakterkravet fra 5 til 6 for at blive optaget på gymnasierne, en nedlæggelse af den to-årige hf-uddannelse og en samtidig oprettelse af en helt ny erhvervsrettet uddannelse, der får navnet epx.

Danske Gymnasier var hurtigt ude med kritik af forslaget, som vil skævvride uddannelsesniveauet blandt de unge og gøre dem til »forsøgskaniner i danmarkshistoriens største uddannelsesreform, som bliver trukket op af hatten uden nogen former for afprøvning eller undersøgelser blandt dem, det hele burde handle om: De unge,« sagde formand Maja Bødtcher-Hansen til Jyllands-Posten.

På Djursland vil en skærpelse af karakterkravet da også umiddelbart få konsekvenser for de unge, som gerne vil tage en gymnasiel uddannelse på Viden Djurs, Grenaa Gymnasium eller Syddjurs Gymnasium.

I februar i år offentliggjorde Gymnasieskolernes Lærerforening en analyse af, hvilke konsekvenser et højere karakterkrav vil have for landets unge.
Analysen tager udgangspunkt i de elever, der startede i gymnasierne i 2023, og den viser, at i Syddjurs Kommune ville 42 ud af 270 elever være udelukket fra gymnasierne, idet deres karaktergennemsnit fra folkeskolen lå under 6. Det svarer til 16 procent af de gymnasiestuderende.

I Norddjurs er andelen endnu højere. Her ville 39 af 178 elever ikke være blevet optaget. Det svarer til 22 procent og altså mere end en femtedel af eleverne.

En hvid pigeskole

Den potentielle udsigt til færre elever får dog ingen af de lokale gymnasier til at sætte kriseberedskabet i gang, men på Syddjurs Gymnasium advarer rektor Sven Gaardbo om en konkret skævvridning af de optagede elever, som blot vil blive mere udtalt i fremtiden.

»Regeringen siger, at de højere karakterkrav ikke vil føre til flere skævheder på landets uddannelser, men det er alle i vores branche enige om, at det vil. Hos os er det drengene, det går ud over. Vi har forholdsvis færre drenge, og vi ved, at der er flere drenge end piger, der får under 6 i karakteren fra folkeskolen, så på længere sigt får vi bare en hvid pigeskole,« konstaterer Sven Gaardbo med henvisning til, at Syddjurs Gymnasium har en relativt lav andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Ifølge regeringens udspil træder uddannelsesreformen først i kraft i 2030. Dermed bliver der således også tid for drengene til at indstille sig på et højere karakterkrav, vurderer rektoren.

»Jeg tænker, at den del af drengene, der kan, nok skal få taget sig sammen i 8. og 9. klasse og få tilvejebragt det 6-tal, der kræves, så jeg tror ikke, det er noget, der kommer til at vælte vores skole,« siger han.

Bekymret skolemand

Endnu mere bekymret er Sven Gaardbo for den gruppe af unge, der i dag vælger den to-årige hf-uddannelse.
Uddannelsen blev oprettet i slutningen af 1960’erne og var primært henvendt til voksne, som ville have en eksamen, der gav adgang til vidergående uddannelser.

Det billede har dog ændret sig med tiden. I dag tager mange unge uddannelsen, som er storleverandør til de videregående professions- og erhvervsakademiuddannelser.
Det er særligt den gruppe, som Sven Gaardbo frygter at tabe med reformen, selv om den nye erhvervsrettede uddannelse epx er udset til at erstatte hf.
Det på trods af, at Syddjurs Gymnasium ikke udbyder hf. I dette tilfælde handler det dog ikke om den enkelte skole, men om det generelle uddannelsesniveau, mener rektoren.

»Som skolemand synes jeg, det er dybt beklageligt, at vores mangeårige solstrålehistorie med hf bliver fejet af bordet. Den nye uddannelse kommer ikke til at stå på skuldrene af hf, som regeringen siger. Det bliver en ren eud-uddannelse (erhvervsuddannelse, red.),« siger Sven Gaardbo og uddyber.

»Det er fint nok, hvis vi for eksempel kan få flere håndværkere den vej, og jeg synes også, det er tiltrængt, at der bliver tænkt i et uddannelsesmiljø for dem, der gerne vil i en erhvervsuddannelsesretning, men det er ikke en gymnasiel uddannelse. Det er det simpelthen ikke. Det er spin fra regeringens side, og det er her, min skepsis træder ind. Jeg synes, hele reformpakken virker som om, den har til formål at øge arbejdsudbuddet, og det er jo et hel legitimt politisk synspunkt at have, at der skal være mindre skole og mere arbejde, men det tror jeg også, de unge har gennemskuet,« siger rektoren og tilføjer, at hf i dag i stort omfang leverer studerende til velfærdsuddannelserne.

Gymnasiet i Grenaa vil bestå

På Grenaa Gymnasium får en nedlæggelse af hf meget kronkrete konsekvenser. Her kommer rektor Helene Bendorff Kristensen årligt til at mangle omkring 110 elever, og det ærgrer naturligvis rektoren.

Alligevel er det dog ikke en fremtidsudsigt, der giver eksistentiel krise på gymnasiet.

»Der vil altid være unge, der har behov for at gå på gymnasiet og også tage den almene gymnasielle uddannelse. Som rektor vil jeg sige, at man skal tage det helt roligt, for der kommer også i fremtiden til at være gymnasieuddannelse i Grenaa. Jeg tror, at en del af intentionen med reformen netop er at holde hånden under, at der kan være tre-årige gymnasielle udbud i områder som Grenaa. Når det er sagt, så kunne jeg måske godt have tænkt mig nogle andre modeller,« lyder det fra Helene Bendorff Kristensen.

I lighed med sin rektor-kollega på Syddjurs Gymnasium vurderer hun således, at det er en forkert sondring at tale om, at hf kan erstattes af epx.

»Der er meget diskussion, om man skaber en a- og b-uddannelse, eller om man havde det i forvejen, men jeg synes i hvert fald ikke, det løser ret meget, at det nu skal være sværere at tage de tre-årige uddannelser, mens man laver en epx-uddannelse, hvor man kan komme ind med en karakter på 2,0 fra folkeskolen. Der kommer til at være rigtig meget forskel på, hvordan man skal gribe undervisningen an. Jeg er ikke sikker på andet end, at den forskel der er mellem, om man har taget en tre-årig boglig uddannelse eller en to-årig praktisk uddannelse, den bliver mere accentueret. Man kommer i hvert fald til at skulle arbejde hårdt for at italesætte, at det er ligeværdige løsninger,« siger Helene Bendorff Kristensen.

Løfter lokale uddannelser

Hun understreger, at hun ser mest frem til det kommende arbejde med at understøtte uddannelsesudbuddet på Djursland til fordel for områdets unge, hvis reformen vedtages.

Det kommer blandt andet til at ske i samarbejde med Viden Djurs, som i dag blandt andet udbyder hhx og htx og de erhvervsrettede uddannelser eud og eux.

Her har direktør Bo Nørregaard Jensen overvejende de optimistiske briller på i forhold til uddannelsesreformen.

»Når jeg bliver spurgt ude på lærerværelserne, om det her er godt, så har jeg sagt, at jeg faktisk tror på, at det er rigtig godt for de unge, der i 2030 skal vælge retning, og det er det vigtigste. Jeg hæfter mig ved, at både Grenaa og Rønde fortsat bliver stærkt repræsenteret med uddannelser. Jeg kerer mig selvfølgelig meget om Viden Djurs, men vi er jo sat i verden for at løse en samfundsopgave. Jeg er med på, at det her er tyvstjålet fra DBU, men jeg mener oprigtig, at vi er en del af noget større, og derfor ser jeg også meget frem til, hvad de kommende forhandlinger resulterer i,« konstaterer Bo Nørregaard Jensen.

Han noterer sig, at der på papiret er lagt op til et løft af ungdomsuddannelserne, idet regeringen vil investere 2,3 milliarder kroner fra 2030 og frem. Det er 10 procent mere, end de nuværende udgifter til ungdomsuddannelserne.

Derudover afsættes der 0,6 milliarder årligt fra 2027 og frem til 2034, som øremærkes engangsinvesteringer i bygninger, værksteder og implementering af den nye epx-uddannelse.
Der afsættes desuden omkring fem milliarder kroner til at drive epx, når uddannelser er blevet indfaset.

Med de øvrige drøftelser der pågår om fordelingen af penge til uddannelser i henholdsvis by- og landdistrikter, så ser det positivt ud for Djursland, mener Bo Nørregaard Jensen.

»Vi bliver blandt de skoler, der får flere penge til at lave uddannelse på Djursland, end vi tidligere har haft. Derfor tænker jeg, at Djursland samlet set står et positivt sted i forhold til uddannelser i 2030,« vurderer direktøren.

SVM-regeringen har efter udspillet indbudt de øvrige partier i Folketinget til forhandlinger om en reform af ungdomsuddannelserne.