Millionstøtte hjælper lokal forskning med at gøre alle danskere klogere på sig selv

Dansk Center for Herregårdsforskning, der holder til på Gl. Estrup, har netop modtaget 3.931.579 kr. fra Augustinus Fonden til to forskellige projekter, som på hver sin måde vil kaste lys over den store gruppe af mennesker, der i fortiden tjente på de danske herregårde.
Det skriver forskningscenteret i en pressemeddelelse.

Med bevillingerne får forskningscenteret et stort ønske opfyldt. Man har nemlig i en årrække arbejdet målrettet med at belyse de danske herregårde som store husholdninger, tjenestesteder og arbejdspladser.

Det fortæller Signe Boeskov, der er leder af Dansk Center for Herregårdsforskning.

»Tjenestefolkene på landet var mange i antal. På herregårdene udgjorde de langt størstedelen af personer i de store husstande og var rygraden i husholdning og godsdrift. Vi ved dog meget mindre om dem i dansk sammenhæng, end vi kunne ønske – ikke mindst fordi herregårdenes tjenestefolk er meget vanskeligere at spore i godsernes efterladte kildemateriale end for eksempel godsejerne og deres familier. Det er derfor virkelig fantastisk, at vi med den her flotte bevilling kan udvikle nogle redskaber, der bliver uundværlige i vores bestræbelser på at forstå tjenestefolkenes betydning i herregårdens verden bedre,« siger Signe Boeskov.

Dybde og bredde

Augustinus Fonden har bevilget penge til to projekter. Det ene projekt, et ph.d.-projekt, skal først og fremmest gå i dybden med at forstå nogle af dynamikkerne mellem herregårdens tjenestefolk og mellem herskab og tjenestefolk på udvalgte herregårde.

Det andet, et stort databaseprojekt, skal i bredden skabe det store overblik over denne befolkningsgruppe på alle danske herregårde.

Ph.d.-projektet, der udarbejdes i samarbejde med Aarhus Universitet og Nationalmuseet, skal undersøge herregårdshusholdets stærke sociale hierarkier og de magt- og autoritetsforhold, der udgjorde de sociale rammer for det at stå i tjeneste. Mens databasen først og fremmest vil systematisere store mængder af information om mennesker på herregårdene gennem tiden, gøre materialet søgbart, tilgængeligt og analyserbart på nye måder og relatere det til den danske herregårds- og socialhistorie.

»Der er utroligt mange muligheder i den måde, de to projekter kommer til at supplere hinanden på. Vi vil få en bedre forståelse af tjenestefolkenes demografi og baggrund – deres aldersmæssige og kønsmæssige fordeling, og hvor de geografisk og socialt kom fra. Vi vil for alvor kunne udpege udviklingen i de store husstande på landet gennem perioden og undersøge geografiske, sociale forskelle, store og små herregårde,« siger Signe Boeskov og uddyber:

»Samtidig har vi mulighed for at komme ’ind i maskinrummet’ på nogle af herregårdene og forstå, på hvilken måde husstanden var bundet sammen – både praktisk og ideologisk og fra top til bund og ud i de mange arbejdsgrene, som herregården rummede,« siger Signe Boeskov og forklarer, at forskningscenteret med tiden håber at kunne indsamle data fra alle de over 700 danske herregårde fra slutningen af 1700- tallet helt op til starten af 1900-tallet.«

Alle danskeres historie

Støtten kommer ikke alene forskningen til gode.
Resultaterne og materialet vil blive anvendt på mange forskellige måder i Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseums arbejde, hvor tjenestefolkenes historie i disse år spiller en central rolle i udviklingen af udstillinger, i aktiviteter for børn og unge og i indsamling af genstande og dokumentation af danskernes herregårdshistorie.

Det siger museumsdirektør Kasper Steenfeldt Tipsmark, som også er formand for forskningscenterets bestyrelse.

»Gammel Estrup er landsdækkende specialmuseum for herregårdshistorien, der har en væsentlig betydning for forståelsen af samfundsudviklingen og dansk kulturarv. Derfor er det vigtigt for os at dele historien om tjenestefolkene med så mange som muligt i hele Danmark. Allerede nu kan man finde en del viden om danske herregårde på centerets hjemmeside danskeherregaarde.dk, men som projekterne skrider fremad, vil vi løbende udbygge med information om ansatte på hver enkelt herregård til forskellige tider og til glæde for alle, der interesserer sig for emnet. Tjenestefolkenes herregårdshistorie har både personlig relevans for mange af os, fordi vi har forfædre, der tjente i kortere eller længere tid på en herregård, og den er en utrolig vigtig historie om fortidens magtstrukturer og om danskernes arbejdsliv generelt,« lyder det fra museumsdirektøren.

De to projekter, der igangsættes i 2025, vil drage nytte af tidligere og igangværende forskning ved Dansk Center for Herregårdsforskning og i de danske og internationale netværk, som forskningscenteret er associeret med