Gendannes Kolindsund får Grenaa store problemer med oversvømmelser. Her kommer et nyt forslag

En gendannelse af Kolindsund og dermed Jyllands største sø er for første gang nævnt i en landspolitisk aftale.

I ’aftale om implementering af et grønt Danmark, som regeringen sammen med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre præsenterede mandag ses Kolindsund som en af mulighederne for at reducere udledningen af kvælstof i fremtiden i Den Grønne Trepartsaftale.

Det får imidlertid alarmklokkerne til at ringe i oplandet omkring Kolindsund.

I december 2022 udkom rapporten ’Coast to Coast Climate Challenge’, som er blevet til i et samarbejde mellem begge Djursland-kommuner.

Rapporten til en pris af otte millioner kroner er konklusionen på en flerårig undersøgelse af Grenåens opland på mere end 360 kvadratkilometer, som er udfordret af fremtidens klimaforandringer med stigende grundvands-, havvandspejl og øget overfladeafstrømning.

Heri konstateres det, at en gendannelse af Kolindsund som sø vil forårsage en stigning på op til flere meter i grundvandet tæt på søen. Grundvandsstanden vil således blive påvirket op til fem kilometer eller mere fra søen.

»Konkret betyder det, at byerne der ligger omkring sundet i dag, vil opleve et stigende grundvand, hvilket i nogle områder kan skabe problemer især i kombination med den øgede nedbør,« lyder det i rapporten.

Flytter problemet

Den konklusion har det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Niels Basballe bidt særligt mærke i under den verserende debat om Kolindsund.

Han mener, at en gendannelse søen i høj grad vil underminere det arbejde, der allerede er lavet for at klimasikre Grenaa i blandt andet projektet ’Grenaa - Næse for vand’, som blandt vil etablere en sluse på havnen for at forhindre vand i at trænge ind i byen ved en stormflod.

»Vandet vil stige så meget udefra, at det popper op langs åen endnu mere, end vi har set nu. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man vil have undersøgt påvirkningen, hvis Kolindsund gendannes. Vi har jo allerede en rapport her, der koster otte millioner, og vi har brugt cirka fem år på at arbejde med det,« siger Niels Basballe om Kolindsund og dens potentielle gevinst i forhold til at reducere udledningen af kvælstof og højne biodiversiteten i området.

Men løsningen af ét problem løser ikke nødvendigvis det andet, vurderer han.

»Du flytter bare problemet. Det vi egentlig skal bekæmpe (oversvømmelser, red.), det flytter du bare ved at fylde Kolindsund op. Det bliver både på den østlige side mod Grenaa og mod vest mod Pindstrup og Ryomgård og også Kolind, som allerede har problemer i dag,« siger Niels Basballe.

Gendan en anden sø

Derfor har han også et forslag til et kompromis klar.

Lige uden for Grenaa fandtes tidligere en anden stor sø - Kragsø.

Den var tidligere forbundet med Kolindsund og blev ligeledes udtørret i forbindelse med afvandingen af Kolindsund i 1870’erne.

I dag bruges jorden til landbrug, men ifølge Niels Basballe langt fra i samme udstrækning og med samme udbytter som jorden i Kolindsund.

I en rapport om højvandssikring af Grenaa, som rådgivningsfirmaet Niras i 2017 lavede for Norddjurs Kommune, konstateres det blandt andet, at Kragsø vil kunne fungere som buffer-bassin til opsamling af regnvand.

Samtidig er der ikke samme behov for opbygning af diger til at inddæmme vandet, som tilfældet vil være i Kolindsund, konstaterer rapporten.

Derfor bør det være oplagt at kigge den vej først for et reetablere et naturområde og samtidig bidrage til klimasikringen af Grenaa, mener Niels Basballe.

»Jeg kan ikke forstå, at der ikke er flere, der kender til de studier, der blev lavet i Coast to Coast-rapporten. Jeg tror, der er mange, som ikke ved, hvor stort et område Kragsø egentlig er, og som man meget lettere og hurtigere vil kunne omdanne til sø lige uden for Grenaa, og derfor vil jeg gerne være med til at reetablere Kragsø. Men det der med en total oversvømmelse af Kolindsund, det er et no go. Det kan jeg ikke gå med til,« fastslår Niels Basballe.

Fordele på alle parametre

Hos interesseorganisationen Kolindsunds Venner er formand Mads Nikolajsen enig i, at der allerede i dag er en problematik med højt grundvand i i området omkring Kolindsund, som kræver nærmere belysning.

Men netop derfor giver det så meget desto større mening, at Kolindsund som ét af ganske få specifikke steder er nævnt i Den Grønne Trepartsaftale.

»...eksempelvis forundersøgelse af genetablering af Kolindsund sø, med henblik på etablering af større sammenhængende arealomlægning, som skaber mere natur og samtidig reducerer kvælstofudledningen til kyst,« står der i aftaleteksten.

Det er netop en af forskellene på gendannelsen af Kolindsund og Niels Basballes forslag om at reetablere Kragsø.

»I modsætning til Kragsø, så har Kolindsund fordele og kvaliteter på næsten alle parametre. Det hjælper havet med kvælstofreduceringer og så har den en kæmpe rekreativ værdi med nogle enormt store nye naturområder. Og så vil jeg anfægte påstanden om effekten med at højvandssikre mod stormflod. Det er rigtigt, at Kolindsund kun vil have en lille effekt, men Kragsø vil slet ikke have nogen effekt,« siger Mads Nikolajsen.

Kend jeres besøgelsestid

Han mener derimod, at Kolindsund som sø i højere grad vil fungere som et reservoir for det vand, som løber ud mod havet igennem for eksempel Ryom Å.

Han medgiver således, at som forholdene er i dag, vil føromtalte sluseprojekt på havnen i Grenaa give problemer med ophobning af vandet på vej ud i Kattegat.
Det vil føre til flere oversvømmelser fra åen, når slusen er lukket for at holde vandet ude fra netop Kattegat i en eventuel stormflod.

Med Kolindsund som sø vil det vand flyde langsommere mod havet og derfor vil sluseløsningen have større effekt, lyder argumentet.

»Det er sådan en situation, som Coast to Coast-rapporten efter min mening undervurderer eller slet ikke belyser tydeligt nok. Det er derfor, der er brug for en forundersøgelse, som der nævnes i trepartsaftalen,« mener Mads Nikolajsen.

Han har da også en klar opfordring, uanset om man er for eller imod gendannelsen af søen.

»Hvis Norddjurs eller Niels Basballe vil bruge tid på Kragsø nu, så kender de ikke deres besøgelsestid. Jeg vil da opfordre skeptikerne til, at man siger ja til at få lavet en forundersøgelse. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Det må vi vel alle sammen være interesseret i,« siger han.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune besluttede i september at samarbejde med Syddjurs om at undersøge interesser, potentialer og konsekvenser i forhold til Kolindsund.

Her fik Niels Basballe skrevet ind, at Coast to Coast-rapportens konklusioner skal tages med i betragtning, samt at potentialet i Kragsø også skal undersøges.