Fortsæt til indhold

Er der håb for virksomhederne i Norddjurs?

Norddjurs
Stinne Thorsen KvorningMedlem af kommunalbestyrelsen for Liberal Alliance Formand for erhvervsudvalget

Gang på gang hører vi, hvordan regler og bureaukrati er en hæmsko for vores små og mellemstore virksomheder. Nogle af reglerne er politisk eller administrativt besluttet i kommunerne - Hvilket vi i Norddjurs de sidste 3 år har arbejdet på, at mindske og afskaffe, der hvor det er muligt.

Men en meget stor del, af de belastende regler, kommer højere oppe fra i systemet.

Det er regler om de grønne regnskaber, - også kaldet ESG, arbejdstidsregistrering, og voksende dokumentering, som stille og roligt tager pusten fra enhver virksomhed, som ikke har en hel stab på kontoret, til at løse opgaverne, og derfor ender med at rammes på deres konkurrenceevne.

Men måske er der håb, - for der er netop afholdt et topmøde i Budapest, hvor politiske beslutningstagere, og repræsentanter for SMV´erne mf. Fra Europa, har været samlet for at drøfte hvor EU kommissionens fokus skal være fremadrettet.

Og her stod det klart, at det var EU reglerne der skulle kigges på. Topmødet resulterede i, at EU kommissionen italesatte en ambition om, at reducere de eupæiske virksomheders rapporteringskrav med 25 procent.

Det er en glædelig nyhed, - og bestemt et skridt i den rigtige retning. Men kan vi gøre mere i Norddjurs?

Ja, det mener jeg vi kan.
Hvis vi vil gøre noget godt for vores SMV´ere, i Norddjurs, så kan vi starte med at kigge på, hvilke rapporter vi sender med i udbudsmaterialet.

Ofte hører jeg, og oplever selv i egen virksomhed, at det er rapporter på flere 100 sider der sendes med. Ofte selvom opgaven er simpel og ligetil.

Jeg er helt med på, at der er regler der naturligvis skal overholdes. Men i alle andre sammenhænge, gør vi en dyd ud af, at have tillid til den faglige vurdering.

Hvorfor har vi det så ikke til vores håndværksmestre? Hvorfor skal de påduttes rapporter på flere 100 sider, med krav og beskrivelser - som de jo i forvejen kender og arbejder ud fra hver eneste dag?

Hvad koster de rapporter egentlig at lave? Og hvor meget tid bruges der på dem?

Kunne man forestille sig, at disse kunne spares, og at der så i stedet blev brugt tid og kræfter på selve opgaven.

Når kommunen sender udbudsmateriale, er disse udarbejdet af arkitekter og/eller ingeniører. Måske kunne vi i Norddjurs i højere grad ændre praksis, og i stedet inviterer håndværksmestrene til besigtigelse af selve opgaven. En besigtelse hvor der er dialog med dem som kender opgaven, stedet og de udfordringer der kan opstå undervejs.

Det er dem der har den faglige viden, og det er ofte dem der også kender området og bygningerne som det handler om. Og i bund og grund handler alle disse rapporter jo om ansvarsfrasigelse - man vil sikre sig, på alle tænkelige måder. For hvis noget skulle gå galt, ja så skal man kunne placere ansvaret andet sted, - end på eget skrivebord.

Men lad os nu have tillid til den enkelte virksomhed, og lad os skabe en fælles forståelse af, at fejl sker. Sådan er livet. Og det er fejl vi ofte lærer mest af. Det vigtige ved fejl er ikke om de sker, - men hvordan vi løser dem.

Og jeg er helt sikker på, at enhver håndværksmester i Norddjurs, har en meget stor villighed til at løse både udfordringer og evt. fejl, - også (og måske især uden) meget lange rapporter og udbudsmateriale….

Så lad os bruge kræfterne rigtigt, og lad os bakke op om erhvervslivet, alle de steder vi kan.