Herregård afslutter historisk tagprojekt til mange millioner

I disse dage glæder man sig på Gammel Estrup.

Her kan man fremover markere 12. december 2024 som lidt af en milepæl i den gamle herregårds historie.

På Danmarks Herregårdsmuseum har man nemlig gennemført sit største restaureringsprojekt til dato, efter taget for første gang i dets 400 år lange levetid har været fjernet og skiftet, så det kan holde de næste mange år.

Museumsdirektør Kasper Steenfeldt Tipsmark er da også en glad mand.

»Det er en ubeskrivelig glæde, at vi nu står her med et funklende nyt tag med de fineste håndstrøgne teglsten, skinnende nye kobbertårne og visheden om, at taget nu holder tæt for de næste mange generationer. Det har været en lang rejse, fra vi først fik den historisk store bevilling fra A.P. Møller Fonden tilbage i 2021 og til nu, hvor vi står med det færdige resultat. Hele den her proces er kun lykkedes takket være dedikerede og dygtige håndværkere, arkitekter og andre fagfolk, kyndige museumsmedarbejdere og tålmodige besøgende, og selvfølgelig de mange fonde, sponsorer og offentlige institutioner, som har hjulpet os med at nå i mål med projektet,« siger museumsdirektøren i en pressemeddelelse.

Tagprojektet blev påbegyndt med stilladsopbygning i november 2023, og efter lige godt et år med byggeplads og intenst arbejde kunne projektet altså afsluttes 12. december.

Historisk håndværk

I kølvandet på det store arbejde med taget, er der dukket mange nye informationer op, og museet har fået værdifuld ny viden, som kan bruges i det videre arbejde med forskning i og formidling af den danske herregårdshistorie. Ikke mindst om gamle håndværk, traditionelle teknikker og konstruktionsmetoder.

»Da vi begyndte tagprojektet, anede vi ikke, hvor omfattende processen var, og hvor meget ny viden, vi ville få ud af projektet, men vi er blevet meget klogere på både håndværk, teknikker og funktioner. Det er for eksempel blevet tydeligt, hvordan man tidligere har konstrueret tage, hvilke materialer og metoder, der har været brugt, og hvordan man har genanvendt materialer og udviklet metoder til at forlænge blandt andet træværkets levetid,« forklarer Kasper Steenfeldt Tipsmark

Han fortæller desuden, at Gammel Estrup undervejs i processen har samarbejdet med lokale håndværksuddannelser, der har haft eleverne med ude at følge tagprojektet,så der også i fremtiden vil findes håndværkere, der kan påtage sig den slags opgaver.

Undervejs blev det store projekt da også ramt af uforudsete hændelser.

Værst var det, da man konstaterede, at flere af bjælkeenderne i det gamle tag var rådnet i en sådan grad, at udgifterne til udbedring af skaderne truede med at sprænge budgettet.

Bjælkeenderne var indemuret, og derfor kunne man ikke på forhånd give et bud på deres stand. Således var posten til uforudsete udgifter allerede tæt på at være overskredet, og derfor så Gammel Estrup ind i flere ærgerlige besparelser i det omfattende projekt.

Det ville blandt andet gå ud over nogle af de planer, museet havde for at åbne nye udstillinger på loftet.

En ekstra bevilling på 400.000 kroner fra Norddjurs Kommune fjernede dog den bekymring, så tagprojektet ende med at blive fuldført efter planen.

Livet på loftet

Undervejs i arbejdet med udskiftningen af taget blev der nemlig også fundet spor af Gammel Estrups tidligere indretning og lofternes funktion gennem tiden.

Her dukkede ny viden op om de ansatte, som førhen havde deres gang på lofterne.

»Lofterne på en herregård var tidligere de ansattes domæne, og her kom herskabet aldrig eller kun meget sjældent. Det var her mange håndværkere havde deres gang, og det var her, tjenestefolkene tørrede tøj, gemte aflagte sager og måske fik en fortrolig snak. Det var også her godsets børn kunne lege og boltre sig, og der herskede i det hele taget en friere stemning end nede i de fine gemakker. Ikke meget af tjenestefolkenes historie er kendt eller skrevet ned, så netop derfor er ny viden om de tjenende ånder og deres daglige liv nyttig for museet og den kollektive forståelse af vores fælles fortid, samfundsudviklingen og dansk kulturarv helt generelt,« fortæller Kasper Steenfeldt Tipsmark.

Den nye viden om lofterne munder i første omgang ud i en udstilling på sydloftet, der skal åbne for publikum i sommeren 2025.