Fortsæt til indhold

Millioner regner ned over friskolens nytænkende projekt »Målet er at nedbryde grænsen mellem skole og samfund«

Knap fem millioner kroner er på vej til Gjerrild fra Villum Fonden. De skal bruges til at ombygge gamle savværkslader til et moderne og innovativt læringsrum og mødested.

Norddjurs

På sådan en råkold og regnfuld januardag skal man kigge ekstra godt efter for at se potentialet i den mudrede jord og de temmelig slidte bygninger fra det gamle savværk i Gjerrild.

I takt med at forårssolen får mere fat skal det dog nok åbenbare sig, for det er ikke kun januarregn, der vælter ned over Gjerrild.
En gedigen pengeregn har ramt den lille landsby, og det er den, der fører til, at byen snart får et helt nyt samlingspunkt, og Friskolen i Gjerrild får nogle ganske unikke undervisningsrum.

Det er friskolen, der står bag det nye område på savværksgrunden. Sidste år begyndte skolen at opføre de nye læringshaver, som står klar i slutningen af marts, og nu har Friskolen i Gjerrild netop modtaget knap fem millioner kroner fra Villum Fonden til at udbygge projektet.

I alt 4.899.500 kroner skal bruges til at ombygge de gamle savværkslader på grunden til laboratorier og fællesrum.

Udelivet og brugen og læringen af den lokale natur har i mange år været en central del af Friskolen i Gjerrilds DNA, og derfor er projektet - som har det samlede navn ’Læringslunden’ - en helt naturlig udvikling, fortæller skoleleder Anni Schumacher.

»Vi er i et område med skov og strand, og det er hele fundamentet for skolen, at vi bruger det lokale. Vores yngste elever har har udeundervisning en dag om ugen hele året. Uanset vejret, så er det bare ud. Vi plejer at kalde det modvindskompetencer, at selv om det kan være koldt, og man fryser, så dør man ikke af det. Tværtimod finder børnene ud af, at de kan mere, end de regner med, og det er med til at bygge et fundament, hvor man tror på sig selv,« fortæller Anni Schumacher og uddyber:

»Med bevillingen får vi nye fantastiske muligheder for at lave endnu bedre undervisning og styrke naturfagsundervisningen på alle årgange. Hvis vi tager den op i helikopterperspektiv og kigger på den trivselskrise, der er blandt danske skoleelever, så ved vi jo, at når for eksempel voksne går ned med stress, så bliver de sendt ud i naturen. Og der er ikke nogen tvivl om, at det der med at være ude og være i naturen og bruge kroppen er meget vigtigt. Det får vi bedre muligheder for nu med laboratorierne, hvor man kan gå direkte ind og lave forsøg med alt det, vi dyrker i Læringslunden,« forklarer Anni Schumacher.

Nedbryder grænser

Læringslunden er blevet til som en del af det større fællesskabsprojekt, der involverer hele landsbyen. Gjerrild-modellen kalder de det.
Det handler overordnet om at skabe fællesskaber for hele byen med friskolen som omdrejningspunkt ved blandt andet at give byens foreninger adgang til skolens faciliteter.

En foreløbig skitse af de gamle savværkslader, når de er ombygget. Selve skallen af laderne bliver bevaret for at fastholde historien om savværket. De forbindes med et glasparti, og indvendigt indrettes blandt andet laboratorier, fællesrum og toiletter. Skitse: Norrøn

Derfor bliver Læringslunden med de kommende ombyggede savværkslader også tilgængelig for hele byen, når der ikke er undervisning, fortæller projektudvikler og leder Henrik Majlund Toft.

»Formålet er, populært sagt at nedbryde grænsen mellem skole og samfund. Vi mener med dette projekt at skabe grundlaget for fremtidens undervisning. Netop det lokale er vigtigt for projektet synliggør den viden og de kompetencer, der findes i vores nærhed. Det nære er netop udgangspunktet for at kunne gøre noget ved klima- og biodiversitetskriserne,« siger Henrik Majlund Toft.

Gjerrild har således en ganske en særlig havehistorie, som er veldokumenteret i blandt andet Molly Hougaards bog ’Brudstykker af en landsbys havehistorie’, hvor hun fortæller om Gjerrilds gamle prydplanter og om de særlige aflange haver, som kendetegner byen.

Brug for hinanden

Derfor bliver Læringslunden også en slags frilandsmuseum, hvor alle kan opleve få viden om planterne og jordbundsforhold i Gjerrild.

Derudover er det også intentionen, at de ombyggede lader bliver tilgængelige for, at eksempelvis den lokale madklub kan bruge faciliteterne som køkken, og spise i Læringslunden.
Kirken i Gjerrild skal bruge Læringslunden til udendørs gudstjenester og vielser, mens Læringslunden også bliver et tilbud til andre skoler og institutioner på Djursland via skoletjenesten. Tanken er, at andre skoler kan få oplevelsen af udeskole-undervisning og nu også avancerede laboratorie-faciliteter som følge af bevillingen fra Villum Fonden.

Alt de muligheder for både skolen, byen og mange andre på Djursland har skoleleder Anni Schumacher temmelig svært ved at vente på.

“Friskolen i Gjerrild er forankret i det lokale, hvor fællesskabet er en kerneværdi. Vi har brug for hinanden, vi hjælper hinanden, og deles allerede om mange fælles faciliteter, sådan bliver det også med Læringslundens nye lokaler i de gamle savværkslader. Vi kan næsten ikke vente til de står færdige,« konstaterer Anni Schumacher.

I undervisningsøjemed kommer Friskolen i Gjerrild også til at arbejde tæt sammen med Efterskolen og Børnehaven Savværket om at skabe læringsrummet i Læringslunden, hvor børnene skal arbejde med planter, jordbundsforhold, processen fra frø til kompost, og fra jord til bord.

Det er arkitektfirmaet Norrøn, der udvikler ombygningen af de gamle savværkslader. Hele projektet forventes at være færdig i 2026.