Rougsø Folkeuniversitet: Et levedygtigt lille lærested

Indtil for cirka 10 år siden var Rougsø Folkeuniversitet det eneste i Norddjurs. Så opstod Norddjurs Folkeuniversitet, som er hjemmehørende i Grenaa. Der har været et tidspunkt, hvor det blev diskuteret, om Rougsø skulle sammenlægges med Norddjurs folkeuniversitet.

»Men vi valgte at blive, og det har vi ikke fortrudt. Norddjurs er en lang kommune, og det er let at forestille sig, at folk herfra ikke ville køre efter arrangementer i Grenaa Vi har et godt publikum her,« forklarer Yvonne Karnøe, der har været formand i cirka 20 år. Sammen med fire andre i komiteen tilrettelægger hun programmet.

At interessen er god for det lokale folkeuniversitet fortæller deltagertallet. Ved det seneste foredrag, der handlede om den lokale herregård Løvenholms historie, blev der solgt 48 billetter. For det meste er tallet 25-30.

Rougsø Folkeuniversitet, der blev stiftet i 1988, udgiver i samarbejde med folkeuniversiteterne i Grenaa og Randers et katalog med oversigt over arrangementerne de enkelte steder.

Litteraturkreds i cirka 30 år

Rougsø Folkeuniversitet arrangerer foredrag, afholder læsekreds og inviterer til livestreaming af foredrag med forskere tilknyttet Aarhus Universitet.

Litteraturkredsen har eksisteret i cirka 30 år, og der er cirka 25 deltagere pr. gang. Forfatter, foredragsholder og tidligere sognepræst Ole Juul leder kredsen, der mødes i Genbrugsen i Ørsted. Han fortæller om den aktuelle bog, og derefter er ordet frit for deltagerne til at komme med deres holdning og kommentarer til bogen.

»Det går virkelig godt. Ole Juul er god til at få folk til at sige noget.«

»Man bliver lidt klogere«

Både foredrag og efterår er der fem-syv foredrag. De kan handle om vidt forskellige ting, blot er det en betingelse at foredragsholderne skal være forskere.

Mange komiteer laver foredrag sammen med foreninger, men selv om Rougsø Folkeuniversitet laver enkelte foredrag med foreninger, finder de selv emner og foredragsholdere til langt de fleste foredrag.

»Hvis vi støder på noget spændende i avisen eller andre steder, undersøger vi, om vi kan få en foredragsholder til at komme og fortælle. Det er både kendte og ukendte navne. Publikum er også meget velkommen til at komme med forslag til emner, så finder vi forskeren.«

Yvonne Karnøe fortæller, at man altid bliver lidt klogere. For eksempel da komiteen sidste efterår allierede sig med et medlem af Etisk Råd til at fortælle om aktiv dødshjælp. Da folk kom, gik de fleste ind for aktiv dødshjælp, men de var imod, da de gik.

»Man kommer til at grave lidt dybere i tingene med dygtige forskere, som ved noget om tingene. Det synes jeg er meget positivt.«

Foredragsholderne bliver lønnet igennem Aarhus Folkeuniversitet, Rougsø Folkeuniversitet betaler et gebyr for ordningen.

Live fra Aarhus Universitet

Livestreaming fra Aarhus Universitet bød i efteråret 2025 på foredrag om blandt andet tarmmikrobiom, om havmiljø, forædling af mennesket og om liv udenfor jorden. Det foregår i Ørsted Biograf, og det er gratis. Folkeuniversitetet serverer gratis kaffe.

»Mange gange tænker folk, at det måske ikke er noget for dem, men de får altid noget med sig. Det siger alle,« fortæller Yvonne Holm Karnøe.

Flere og flere finder vej til livestreaming. Yvonne Karnøe skyder på, at de samler 35-40 mennesker. Desværre har Aarhus Universitet meddelt en midlertidig pause i livestreaming, men det starter op igen til efteråret.

Lisbeth Weitemeyer om heksejagt

Det kommende foredrag 3. marts er med forfatter Lisbeth Weitemeyer, der fortæller om herremanden Jørgen Arenfeldt og hans grusomme jagt på hekse og troldkvinder. Foredraget er i samarbejde med Ørsted Bibliotek, og det er gratis.

Jørgen Arenfeldt boede på Rugaard ved Ebeltoft, og fandt sine ofre på egnen i årene 1684 - 1687. I 1686 slæbte han sin sidste troldkvinde til København for at møde i Højesteret. Her skulle han forklare sin sag om forfølgelsen af Anne Sø Sørensdatter fra Boeslum, som han havde haft i sit fangehul på gården og siden fået hende dømt på bålet ved landsretten i Viborg.

Jørgen Arenfeldt blev en væsentlig årsag til, at hekseforfølgelserne kom i gang og bålene blev tændte , efter at de have været slukket i næsten 30 år, og det var netop Anne Sø Sørensdatter, der blev afgørende faktor for at bålene igen døde ud.

Lisbeth Weitemeyers historiske roman “Skyldig – Jørgen Arenfeldt – herremand og heksejæger” forventes at udkomme foråret 2026.