Aase er med til at bevare historisk kvægrace

Aase Christiansen, Lille Sjørup, har sammen med sin mand Bertel et lille paradis for både dem selv og en samling af sjældne og også mere almindelige husdyr. Her en solrig aprildag er en flok blandet fjerkræ på udgang på gårdspladsen, inde i stalden står og ligger køerne og tygger drøv, marskfårene er i marken og katten soler sig på trappestenen.

Tre af køerne er af racen Jysk Kvæg, og også marskfårene er noget særligt. Begge racer betragtes som bevaringsværdige, og der arbejdes for at fremme bestanden, blandt andet i foreningen Danske Husdyr.

Medlem af Danske Husdyr

Aase Christiansen købte sine første Jyske Kvæg for cirka 15 år siden af Det Grønne Museum, hvor hun sammen med Bertel har været fodermesterafløser i cirka 25 år. Siden har hun avlet på dem og har i øjeblikket tre generationer. Når den drægtige kvie forhåbentlig får en vellykket kælvning, har hun fire generationer.

»Det har jeg altid ønsket mig.«

Aase Christiansen har haft køer i cirka 50 år og startede med Sortbroget Dansk Malkerace. Siden blev det den højtydende jersey-race, så hun selv kunne lave smør til børnene. Herefter blev det simmentaler og så var det, at også Jysk Kvæg flyttede ind i stalden til de køer, hun havde på det tidspunkt.

Selv om hun er glad for sine dyr, ser hun dem også som en del af husholdningen og slagter selv sit fjerkræ.

»De har haft et godt liv, så det har jeg ingen hæmninger med.«

Aase Christiansen er medlem af foreningen Danske Husdyr, der er en avlsforening for gamle danske husdyrracer. Hun synes, det er vigtigt at bevare gamle danske husdyrracer, ligesom hun også sætter pris på og passer på andre historiske markører. For eksempel er den ene af stedets traktorer knap 70 år gammel. Det er en Volvo, der har fået navnet »Trofast«.

»Det er fordi, den altid starter,« smiler Aase Christiansen.

»Trofast« blev senest brugt til pløjning midt i april. Også den anden traktor og andre af gårdens redskaber, for eksempel kartoffelsætteren og kartoffeloptageren, er perler i historiens lys.

Stresser af med køerne

For Aase Christiansen har dyr altid haft en særlig plads, og hun agter at have dyr lige så længe hun bor på sit og Bertels sted i Lille Sjørup. Hun er god til at omgås dem og kan tit komme til nogle dyr, som andre måske ikke kan nærme sig.

Dyrene bliver passet godt, men køerne har en særlig plads.

»Jeg stresser af med mine køer. Når jeg kommer hjem efter en træls dag, som det jo nogle gange kan være, og så komme ud og fodre og køerne tygger drøv, så er det som, at det var nu ikke så slemt alligevel.«

Hun står op ved 4.30 – 5-tiden om morgenen, og er aldrig ked af at komme ud til køerne efter at have nydt morgenstilheden en times tid med en kop kaffe.

Den glæde ved dyr og natur er hun i fuld gang med at give videre til sine børnebørn, for eksempel når hun sammen med dem putter æg i en spand vand, lige inden de ruges ud.

»Det er sjovt for dem at se, når æggene hopper og høre, når kyllingerne banker på.«

Aase Christiansen har været fåreklipper i 40 år, de 38 af dem sammen med Bertel, der desværre i et par år har måttet blive hjemme på grund af sygdom. De har klippet over det meste af Jylland, dog mest i Øst- og Midtjylland. I deres velmagtsdage kunne de nå at klippe 100 får på en dag.

Efter at Bertel er stoppet, tager Aase nu ud sammen med sin ældste datter.

Jysk Kvæg er i stigning

Det Jyske Kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var udbredt i Jylland i det 1700-, 1800- og 1900-århundrede og var grundlaget for eksporten af stude til det nordtyske marked.

I 1949 blev Jysk Kvæg blandet op med Hollandsk Kvæg og racebetegnelsen blev ændret til Sortbroget Dansk Malkerace (SDM). Den sidste tyr af ren jysk afstamning blev udstillet på Ungskuet i 1955.

Enkelte avlere benyttede fortsat tyre af eget tillæg og undgik derved indkrydsningen med hollandsk kvæg, og i 1980’erne var der stadig enkelte dyr af den oprindelige Jysk Kvæg-race. I 1987 gik Bevaringsudvalget ind i arbejdet med at bevare Det Jyske Kvæg.

Flere offentlige institutioner og private har vist interesse for at bevare bestanden, der da også har været i stigning. Der er i dag cirka 300 tilskudsberettigede stykker kvæg, køer og tyre, i Danmark, og derudover noget opdræt.

Tilpasset dansk natur og kultur

Ifølge foreningen Danske Husdyr, der er en avlsforening for gamle danske husdyrracer, er Jysk Kvæg en oprindelig race, som er tilpasset det danske miljø og kultur igennem flere hundrede år. Det er en hårdfør og nøjsom race, der både er billig i forhold til foder og dyrlægeregninger. Den klarer sig godt på ekstensive arealer, og da den ikke er så tung som andre kødkvæg, er den mobil i våde områder.

Den giver forholdsvis meget mælk sammenlignet med andre kødkvægsracer, og derfor får kalvene en god start. Den har små kalve ved fødsel og derfor lette kælvninger. God kødkvalitet, og et roligt temperament.

Racen har fået en del positiv opmærksomhed i de seneste år på grund af øget fokus på naturpleje.