Velkommen til 5 minutter i weekend
Velkommen til 5 minutter i weekend
I denne uges udgave får du:
- Syv Ni 13 bliver snart Danmarks næsthøjeste restaurant. Vi har talt med ejerne
- Alternativ påskefejring i Tilst
- Ny festival med danskhed i højsædet
- Succesfuld comeback til ikonisk pizzaria
Ny højdespringer slår dørene op
Om to uger åbner restaurant Syv Ni 13 på 19. etage i højhuset Træ. Restauranten bliver den næsthøjeste i Danmark. Vi har talt med ejerne, som glæder sig til at rykke ind i Sydhavnen – de afslører hvilke ændringer, gæsterne kan forvente.
I Tilst gør de noget helt nyt
På kirkegården i Tilst tænder de påskelys for alle de døde og tilbringer natten i kirken. Det sker om natten mellem påskelørdag og påskesøndag.
Jeg har ikke hørt om andre, der fejrer påsken i folkekirken på denne måde.Lars Lindgrav Sørensen, sognepræst i Tilst.
Ikonisk restaurant starter… festival?
Stegt flæsk, tarteletter og de største hits af Gasolin og Shu-bi-dua.
Danskheden er skruet op til maksimal styrke, når Restaurant Kohalen til sommer for første gang afholder en ny sommerfestival med livemusik. Der er dog også blevet plads til irsk musik i form af coverbandet Die Herren, når festivalen løber af stablen fredag 27. juni og lørdag 28. juni.
Ikonisk spisested gør comeback
Mackie’s Pizza var en institution i Aarhus, da pizza-restauranten lukkede i 2023. På det tidspunkt havde spisestedet med de amerikansk-inspirerede pizzaer været at finde på Clemens Torv i 45 år.
Mackie’s oprindelige ejer, Mickey Lee, døde i 2015, og corona var med til at give den folkekære pizza-restaurant dødsstødet. Nu har Niels Wolthers, tidligere pizzabager ved Mackie’s, startet en forretning, der genopliver spisestedets karakteristiske pizzaer.