Velkommen til 5 minutter i weekend
Velkommen til 5 minutter i weekend
I denne uges udgave får du blandt andet:
- Aarhus tager imod Prinsesse Isabella til hendes 18-års fødselsdag
- Hypet teaterforestilling genopsættes efter historiske efterspørgsel
- På denne café kan du blive betjent af en robot
- Stort marked med genbrugstøj kommer til København
Kongelig fødselsdag i Aarhus
Prinsesse Isabella fylder i morgen 18 år, og det har hun valgt at fejre på Aarhus Rådhus sammen med hundredvis af unge aarhusianere. De skal spise kager, der er er lavet unge fra Aarhus Tech, se ESAA’s elitesportsudøvere danse og høre musik, som Spot Festival har været med til at udvælge blandt unge nye talenter.
Grøn er det nye sort
Årets Grøn Koncert har hyret nogle af de største navne og er blevet udsolgt på få timer. Det er rekord for den 43 år gamle festival. Samme morgen var de to første navne på plakaten var blevet offentliggjort. Læs her hvem.
Mange gik forgæves, men nu genopstår Jeppe
Der har været historisk efterspørgsel på Christian Lollikes opsætning af Ludvig Holberg-klassikeren, Jeppe på bjerget. Mange gik forgæves, og teateret er blevet kimet ned, så teaterdirektøren Trine Holm Thomsen tog hurtigt en beslutning om en repremiere 20. august 2026. Stadig med Thure Lindhardt i hovedrollen.
Nyfortolker sin signatursang i film
Vi har hørt Poul Krebs’ landeplage næsten alt for mange gange. Men i en ny spillefilm optræder sangeren i en rolle i komedien ”Better Days”, hvor man kan høre en nyfortolkning af sangen og altså møde den aarhusianske musiker på det store lærred. Filmen handler om et band fra Grindsted, der aldrig bliver til noget – hvilket er helt okay.