Velkommen til 5 minutter i weekend
Velkommen til 5 minutter i weekend
Festuge.
Det er den tid på året, hvor Aarhus bugner af arrangementer. Så mange, at det næsten er svært at få overblikket og helt klart umuligt at nå det hele. Dronning Margrethe sætter det hele i gang, når hun - traditionen tro, men ikke længere som protektor - deltager i åbningen af Aarhus Festuges 60-års jubilæumsudgave i Aarhus Teater i morgen, fredag.
Her bliver hun og resten af publikum præsenteret for den helt nye Teaterkoncert Thomas Helmig, som får premiere allerede i aften. I sidste uge fik vi en forsmag på den udsolgte teaterkoncert.
Restaurant åbner med gratis mad og drikke i dag
Indtil i dag har man skullet vide, hvor i Aarhus restauranten lå, hvis man ville derhen. Men nu bliver det lettere at finde ”Four Amigos”, når stedet rykker ind i nye lokaler. Åbningen bliver markeret i dag med gratis mad og drikke.
Legendarisk gadefest genopstår
Byens kreative græsrødder markerer 20 års jubilæet for den vilde gadefest i Mejlgade ved at lade den genopstå i en opdateret version i Aarhus Festuge.
Aarhus’ mest kendte par fejrer sølvbryllup
Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen har fejret sølvbryllup i Aarhus. På Instagram har parret foreviget den store dag.