Velkommen til 5 minutter i weekend
Velkommen til ’5 minutter i weekend’
Aarhus summer af talent, smag og teaterglæde: Aarhusianske Anna Frank fanger opmærksomhed fra verdensstjerner, mens en kendt Michelin-kok åbner et nyt smørrebrødsunivers på Aarhus Ø. Samtidig forlænger Aarhus Teater sin direktør med fire år mere – og så har en kamel og et æsel skabt smil i bybilledet.
Justin Bieber og Billie Eilish følger aarhusiansk stjerneskud
På sin værelse i Aarhus indspiller Anna Frank videoer, som nu er blevet liket af internationale stjerner som Justin Bieber og Billie Eilish. Til daglig arbejder hun på en lokal kaffebar, men på TikTok og Instagram har millioner allerede fulgt hendes musik. Anna har endda optrådt live foran 18.000 mennesker under Aarhus Festuges 60-års jubilæum. Læs mere om Anna Frank her.
Kendt kok indtager Aarhus Ø
Den tidligere Michelin-kok Magnus Mondrup udvider sin kulinariske verden med Mondrups Smørrebrød i markedshallen Nicolinehus på Aarhus Ø. Ambitionen er klar: at skabe Danmarks bedste smørrebrød. Siden åbningen i sidste uge har travlheden været stor. Læs mere her.
Teaterdirektør fortsætter i fire år mere
Trine Holm Thomsen, der snart kan fejre 25-års jubilæum på Aarhus Teater, har fået forlænget sin kontrakt med fire år. Dermed går hun ind i sin fjerde ansættelsesperiode som teaterdirektør. Læs mere her.
Aarhus Teater står kunstnerisk og publikumsmæssigt stærkt og er en markant aktør i det danske teaterlandskab. Det vidner de mange kunstneriske hædersbevisninger om.Kim Nøhr Skibsted, bestyrelsesformand
Derfor gik kamel og æsel rundt i Aarhus
Abu og Pepe gik rundt i Aarhus for at varme op til Folk og Røvere i Kardemommeby. Tidligere kamelbesøg har skabt ballade, men denne gang var opførelsen eksemplarisk. Anders Hede var med på sightseeing i byen, hvor dyrene vakte opsigt men charmerede alle. Se flere billeder fra turen i Aarhus her.