Velkommen til 5 minutter i weekend
Velkommen til 5 minutter i weekend
Julen funkler på taget af Salling, musikbutikken Akustikken får ny base, og Aarhus Teater lokker 23.000 til en jul uden jul. Samtidig mister Restaurant Kohalen p-pladser, og Sydhavnen får nyt livsstilshotel med jazzbar. Læs de mange kulturnyheder herunder.
Salling åbner magisk juleunivers på taget
Salling forvandler i år sin Roofgarden til et magisk vinterunivers: Salling Christmas Garden. Fra 14. november kan gæster opleve lysinstallationer, fortryllende landskaber og en storslået udsigt over Aarhus’ tage. Salling-direktør Marianne Bedsted klipper snoren kl. 17, og efterfølgende vil liveforestillinger fylde haven med julestemning. Læs mere her.
Akustikken får ny musikbase ved Nørreport
Musikbutikken Akustikken får ny hjemmebane efter akut evakuering fra Jægergårdsgade. Butikken flytter til lokaler ved Nørreport, hvor et nyt musikmiljø er på vej. Butikkens ejer, Ole Abildgaard Thomsen, kalder den nye placering for »en drømmelokation«. Læs mere her.
23.000 har allerede billet til jul uden jul
Aarhus Teaters nye familieforestilling Julen findes ikke viser en jul uden nærvær, hvor skærme tager al opmærksomheden. Alligevel har mere end 23.000 allerede købt billet til forestillingen, der handler om at genfinde julens magi. Læs mere her.
Restaurant Kohalen mister p-pladser efter 30 år
Jeg kan blive bange for, at folk ikke kommer på samme måde, som de altid har gjort, fordi de ikke kan få en p-plads her. Jeg er bekymret for, at det kan gå ud over bundlinjen.Rita Laustsen, medejeren af Restaurant Kohalen.
Historiske Restaurant Kohalen i Sydhavnen mister 10 af sine 20 parkeringspladser, da kommunen er forsinket med p-husbyggeri. Medejer Rita Laustsen kalder beslutningen frustrerende: »Det er, som om vi er mindre vigtige.« P-pladserne har tilhørt restauranten i tre årtier og betales af stedet selv. Læs mere her.
Nyt livsstilshotel og jazzbar åbner i Sydhavnen
Livsstilshotellet Moxy Hotels markerede rejsegilde på sin kommende bygning i Sydhavnen. Hotellet åbner i 2026 og får både internationale gæster og en jazzbar. Projektet runder nu endnu en milepæl på vejen mod at give Aarhus et nyt, pulserende hoteltilbud. Læs mere her.