Fortsæt til indhold

Velkommen til 5 minutter i weekend

5 minutter i weekend

Velkommen til 5 minutter i weekend

Fastelavnsmagi, filmkulisser og fællessang sætter tonen i Aarhus i denne uge. Byen eksperimenterer lystigt med fastelavnsboller, hvor smagene bevæger sig langt ud over det vante, mens brostenene i Den Gamle By for en stund er blevet overtaget af filmfolk og julekalenderstemning. Samtidig spirer Latinerkvarteret med pianobar, fællessang og dans, og hverdagen finder langsomt tilbage på skinner, for nu ruller togene igen gennem byen.

Her er de unikke fastelavnsboller i Aarhus

Januar-kuren er forladt til fordel for februars fastelavnsboller. Efterhånden er der ikke grænser for, hvor eksperimenterende, bagerne og konditorerne er med fyldet, der ikke længere "bare" er vaniljecreme.

Matcha, ingefær, brunet smør, mojito og amarenakirsebær i en fastelavnsbolle... Er det galt eller genialt?

Vi bliver efterhånden væltet bagover af alle de forskellige varianter af fastelavnsboller, som Aarhus har at byde på. Og mens vi altid må nå at få en af de nyklassiske fastelavnsboller fra blandt andre Jumbo, Mor Anna og EmmaEmma, så har vi i år udvidet horisonterne og sat os for at smage nogle af de mere specielle bud på smage, man kan komme i en fastelavnsbolle. Læs guiden her og se redaktionens reaktioner.

Filmfolk har indtaget Den Gamle By

Arkivfoto: Per Gudmann

»50-100 filmfolk, skuespillere og statister har indtaget de gamle gader.« Sådan skriver Den Gamle Bys direktør Julie Rokkjær Birch på Facebook mandag. Årsagen er, at optagelserne til DR’s kommende julekalender ”Den Store Julefortælling”, som rammer skærmen til december 2026, lige nu er i fuld gang. Læs mere her.

Nu har Aarhus igen en pianobar med fællessang og dans

Rasmus Bahnsen og Co savnede de glade dage i baggården i Vestergade, derfor har de genoplivet dem på GårdCaféen. Pressefoto

Var man en af dem, som gik i byen i Aarhus i 1980’erne og 1990’erne, så har man formentlig skrålet med rundt om flygelet i baggården på den legendariske restaurant Jacob’s barBQ. Den epoke sluttede i 2016, men nu får man chancen for at opleve det igen. GårdCafeen i Latinerkvarteret inviterer til gratis pianobar hver fredag aften i lokalerne i baggården. Læs mere her.

Læs også