Velkommen til 5 minutter i weekend
Velkommen til 5 minutter i weekend
Vinteren viser tænder i Aarhus i denne uge, hvor is og kulde midlertidigt har lukket landets største vinterbadeklub, mens byen samtidig fejrer kulinarisk triumf med Danmarks bedste smørrebrød. På stadion males historien op i den helt rigtige røde nuance, og i midtbyen gør et nyt madkoncept sig klar til at rykke ind i velkendte lokaler. Læs også om fyldte letbanetog, der presser pendlerne til nye løsninger, og om de frygtløse søskende fra Malling, som kaster sig ud i deres første vinter-OL.
Vinter lukker Danmarks største vinterbadeklub
Ole Sig, forretningsfører i Vikingeklubben Jomsborg, kan godt se det lidt selvmodsigende i, at vinterbadeklubben på Den Permanente Badeanstalt i Risskov må lukke på grund af vinteren – men nogle gange er det nødvendigt.
Det er vurderet for farligt at benytte Syd- og Herrebadet, der aktuelt er så overiset, at det er risikabelt for klubbens medlemmer at opholde sig derude. Det skyldes blandt andet, at isklumper kan blæse op og ramme vinterbaderne. Se flere vilde billeder her.
Aarhus har Danmarks bedste smørrebrød
1. februar blev Danmarks bedste smørrebrød, bistro og årets retter 2025 kåret af foreningen Danske Madanmeldere. Blandt vinderne var Restaurant Bavn, der løb med prisen for bedste smørrebrød. Ifølge formanden for Danske Madanmeldere, Søren Frank, har Restaurant Bavn taget »smørrebrødet til et nyt niveau med deres præcision og overskud.« Læs mere her.
Ekspert genfinder stadionets ikoniske røde farve
Når den gamle hovedbygning ved det nye stadion i Aarhus skal males op, vil farvekonservator ved Den Gamle By, Nynne Raunsgaard Sethia, stå med sommerfugle i maven og betragte de røde flader. Det er nemlig hende, der har fundet frem til den originale stadionrøde farve, som skal dække både det gamle indgangsparti for enden af Stadion Allé og store dele af den nye nabo, Sportens Hus, med træningsfaciliteter til byens talent- og eliteatleter. Læs mere her.
Nyt madkoncept i velkendte lokaler
Kæden Woodys åbner snart en café- og madbar i Gammel Munkegade i Aarhus. Kæden overtager de lokaler, hvor man siden sommeren 2024 har kunnet finde Café K. Woodys har blandt andet tre café- og madbarer i Silkeborg og findes også i Horsens, Ikast og Søndervig. Den nye café- og madbar på Gammel Munkegade åbner i begyndelsen af marts. Læs mere her.