Velkommen til 5 minutter i weekend
Velkommen til 5 minutter i weekend
Scenekunst, internationale ambitioner og et museum på vej ind i et nyt kapitel. Ugens kulturblik spænder fra prisvindende teater om social arv til et aarhusiansk teaternavn på vej mod den internationale scene. Samtidig gør ARoS klar til at åbne et nyt udstillingsrum, mens ejer afslører åbningsdato for ny særlig café med syv barer.
Prisvindende forestilling udfordrer social arv
Den Reumert-vindende forestilling “Mod alle odds” sætter skarpt fokus på social arv og statistikkens magt over vores livsbaner. Med afsæt i tal fra Danmarks Statistik giver 22 børn krop og stemme til spørgsmålet: Bliver vi uundgåeligt som vores forældre? Juryen kaldte forestillingen både gribende og konkret, da den i 2019 modtog prisen for Årets Performance. Læs mere her.
Teater satser på den dyreste forestilling til dato
Økonomisk usikkerhed stopper ikke Teater Katapult. Tværtimod lancerer teatret sin dyreste forestilling til dato, Flora, i samarbejde med skotske Vanishing Point. Historien om en sygeplejerskes livsafgørende valg bliver et højrisikoprojekt – både kunstnerisk og økonomisk. Læs mere her.
Urforretning opruster efter millionrøveri
Efter et dramatisk røveri i maj måned sidste år investerer Kejser Aarhus nu massivt i sikkerheden. Vagtmanden er skiftet ud med 400.000 kroner dyr sluse. Slusen gør, at man skal godkendes før, at man kan komme både ind og ud af butikken. Vi har taget en snak med Magnus Kejser. Læs mere her.
Der er kommet et større fokus på sikkerhed, og vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at undgå, at noget lignende sker igen.Magnus Kejser, indehaver af Kejser Aarhus.
Aros tager hul på nyt kapitel i museets historie
Aros åbner 6. marts 2026 det nye udendørs udstillingsrum Art Square med en installation af Cecilie Waagner Falkenstrøm. Installationen ”A Black Hole Calling Us” undersøger sorte huller og menneskets plads i universet gennem kunst og astrofysik. Åbningen markeres med gratis adgang til museet, og værket inviterer publikum til en sanselig og interaktiv oplevelse. Læs mere her.
Nu fjernes containere ved Sønder Allé
Siden store dele af Søndre Palæ i starten af april 2025 brast sammen, har containere blokeret Sønder Allé i det centrale Aarhus for biler og busser. Containerne har været med til at stabilisere bygningen, men nu er der bygget en massiv stålkonstruktion på indersiden af bygningen, og det er ikke længere nødvendigt med containerne. Alle containere forventes at være væk i løbet af uge 8, oplyser bygherren. Læs mere her.