Budgetforlig: Enhedslistens mand i Byrådet vil have ord og begreber sendt til rensning

Alt var på forhånd klappet af og tilrettelagt, da Byrådet i sidste uge vedtog næste års kommunale budget.

25 ud af de 27 havde allerede underskrevet et budgetforlig, mens Alternativets Mette Foged og Enhedslistens Jesper Yde Knudsen på målstregen i forhandlingerne valgte at tage deres gode tøj og overlade slutproduktet til de øvrige.

Førstnævnte, fordi hun fandt processen frem mod målet for dårlig. Sidstnævnte, fordi han sædvanen tro fandt, at der manglede flere penge til bedre service på en lang række afgørende områder.

Begge havde dog også mange positive ting at sige om Budget 2022, men for Enhedslistens Jesper Yde Knudsen blev de overskygget af afgørende forbedringer af en lang række mangler.

Enhedslistens mantra om, at »Vi vil som altid stemme for den mindste forbedring og mod den mindste forringelse,« håndhæver Jesper Yde Knudsen og hans bagland ned til mindste detalje.

Effektiv manuduktion

Jesper Yde Knudsen skosede undervejs i den ellers tilforladelige og spagfærdige debat, at flere af kollegerne ikke kunne skelne mellem begreber som serviceniveau, serviceforbedringer og tilførsel af flere midler til et område.

»Når der bliver tilført flere midler til ældreområdet, betyder det ikke, at serviceniveauet forbedres. De flere penge til ældreområdet udløses jo kun, fordi vi får flere ældre borgere, men det har intet at gøre med, at vi forbedrer serviceniveauet,« lød det fra Jesper Yde Knudsen.

Borgmester Ole Bollesen (S) anerkendte Jesper Yde Knudsens opfordring til at sende begreberne i debatten til en sproglig og forståelsesmæssig rensning.

«Hvis du hørte efter, hvad jeg sagde, så sagde jeg rent faktisk, at vi fastholder det nuværende serviceniveau med Budget 2022,« lød det fra Ole Bollesen.

Det samme gjorde nu ordførere som Kirstine Bille (SF) og Claus Wistoft (V), mens det for andre tydeligvis koksede, når de skulle skelne mellem at tilføre flere penge til et område udløst af demografien (flere børn, flere ældre) og serviceniveau.

Enhedslistens oppositionelle islæt i Byrådet var også ude med riven efter de, især Socialdemokratiet, som havde været ude og foreslå et eftersyn af den demografimodel (et regneark), der fordeler pengene til ældreområdet. Underforstået, at en ændring af den, vil betyde flere penge til ældreområdet.

»Det er helt forkert forstået. En ændring af demografimodellen tilfører ikke flere penge til ældreområdet,« kritiserede Jesper Yde Knudsen.

Effektiviseringer

Effektiviseringer på de efterhånden ikoniske 9 mio. kroner har været et stort tema under budgetforhandlingerne, og det har adskilt Jesper Yde Knudsen fra den øvrige del af flokken.

Lokalavisen har bedt Jesper Yde Knudsen forklare, hvorfor skallede 9 mio. kroner kan få ham til at koge over.

- Først i forhold til forståelsen af effektiviseringer – nedskæringer. Hvorfor er der tydeligvis mangel på enighed i byrådet, om det er det ene eller andet?

»Områderne for børn, unge og ældre har allerede har været udsat for store nedskæringer, og vi ved, at de og personalet er stærkt pressede. Når man yderligere reducerer disse områder uden at give konkrete anvisninger på, hvordan man kan gøre det uden, at det går ud over servicen er det, efter min mening, endnu en nedskæring. Det tror jeg egentlig også, at de fleste i Byrådet er klar over og jeg er overbevist om, at de fleste ansatte er klar over det.

- Du stemte for Budget 2021, hvor der mig bekendt også var effektiviseringer indbygget? Det var godt nok et genopretningsbudget, men alligevel?

»Vi har bestilt konkrete forslag til, hvordan vi kan gøre ting billigere uden, at det går ud over kvaliteten. Her har vi altid valgt at sige nej til nogle af forvaltningens forslag og ja til andre. Var forslagene ikke gode nok, har vi ikke levet op til måltallene. I år har forvaltningen ikke leveret konkrete forslag, men en ’grønthøsterbesparelse’ over alle områderne, også de allerede hårdt pressede områder. Forligspartierne har valgt at beholde ’grønthøsteren’ uden at ane, hvad det kommer til at gå ud over, sandsynligvis vil langt det meste være hard-core nedskæringer. Jeg vil selvfølgelig arbejde for at mildne virkningen i mine udvalg.«

- I Budget 2022 er der effektiviseringer – nedskæringer samlet for 9 mio. kroner ud af et budget på cirka 3 mia. kroner. Hvor er proportionerne?

»9 mio. kr. i 2022, 18. mio. kr. i 2023 og 27 mio. kr. i 2024 kan lyde af lidt, men når det sker på områder der allerede er så hårdt pressede som ældre- og børneområderne, kan virkningen være voldsom, det kan være dråben der får bægeret til at flyde over. Det er min opfattelse, at det er områder som har et skrigende behov for flere ressourcer.«

Som jeg forstår effektiviseringer, er det et signal til afdelingsledere m.fl. om, at de bliver mindet om, at lederjobbet også rummer en forventning om, at de også arbejder med at optimere deres økonomi? Er du enig?

»Jeg forventer at forvaltningen hele tiden arbejder for at gøre tingene billigere og bedre, men procentvise nedskæringer bevidstløst spredt ud over alle områder er jo netop modsætningen til det. Det er meget godt formuleret i ordsproget: “any idiot can cut”.«

- Med hensyn til servicerammen, så er det meget teknik – generelt er du enig i, at det smadrer et aftalesystem (mellem staten og kommunerne), hvis alle kommuner kører deres eget løb? Så bliver det umuligt at føre finanspolitik i dette land? Og finanspolitikken har jo været ekspansiv (staten hæver sine udgifter) i Corona-tiden?

»Jeg er enig i, at det smadrer et aftalesystem, hvis alle kommuner kører deres eget løb, men jeg mener, at fordelingen mellem kommuner er urimelig. Derfor mener jeg, at Syddjurs Kommune skal arbejde for at få en større andel. Det tror jeg alle partier i Byrådet er enige om, uenigheden går på hvor meget vi skal presse systemet.

Forvaltningen startede med at foreslå, at vi skulle gå 33 mio. kr. over den vejledende ramme, budgetforliget er endt 16 mio. kr. over. Vi kunne lige så godt have valgt at ligge 25 mio. kr. over og undgå nedskæringerne (effektiviseringerne på de 9 mio. kroner red.). Vi ville stadigvæk have en velpolstret kasse og et stort overskud.

Når vi snakker om finanspolitik og aftalesystem, er Syddjurs Kommune en meget lille spiller, som jeg synes har opført sig meget ansvarligt i forhold til de store kommuner der virkelig betyder noget i denne sammenhæng.«