Budget 2022: Vi investerer slet ikke nok i Syddjurs - anlæg skal boostes med årlige 50 mio. kroner i de kommende budgetter

Det er logisk, at der er en sammenhæng mellem befolkningstilvækst i en kommune, behovet for investeringer i anlæg (nye børnehaver, skoler, ældreboliger osv.) og så kommunens kassebeholdning.

NB-Økonomi har nyligt sammenlignet kommunernes anlægsønsker i 2019 med kassebeholdningerne, og her ses »en klar sammenhæng mellem størrelsen af anlæg og kassebeholdningen.«

»Der er også en klar sammenhæng mellem kommunernes vækst i befolkningen og anlæg, men hvis man piller alle kommuner med en vækst i befolkningstallet over landsgennemsnittet fra, så er der stadig en klar sammenhæng mellem kassebeholdningen og anlægsplanerne,« lød en af konklusionerne.

Lige netop dette forhold er stridens kerne mellem fattige og rige kommuner, som vi har oplevet det under de netop afsluttede budgetforhandlinger.

De fattige kommuner savnede forståelse hos de rige kommuner for, at de rige burde skære i deres anlægsbudgetter for, at de fattige kunne få rum til at sætte fut under deres anlægsinvesteringer i en situation, hvor de fattige netop havde en kassebeholdning til at kunne gøre det grundet ændringen i den kommunale udligning.

Modsat henviste de rige kommuner til, at de var tvunget til at skulle flere anlægskroner for at kunne holde trit med væksten i deres befolkningstal, der vil efterspørge nye skoler og daginstitutioner.

250-300 nye borgere

Syddjurs Kommune har haft en nettotilflytning af borgere på mellem 250-300 borgere i nogle år nu, og denne kurs ser ikke ud til at stoppe.

Syddjurs Kommune indtager femtepladsen blandt de 12 kommuner i Business Region Aarhus over antal nettotilflytninger i perioden 2016 til 2019.

Syddjurs følger efter markante vækstkommuner som Aarhus, Silkeborg, Skanderborg og Horsens.

Syddjurs Kommune har som erklæret målsætning at nå 45.000 indbyggere i 2023.

Ifølge Statistikbanken var Syddjurs Kommune 43.168 indbyggere ved indgangen til 2021.

I den seneste befolkningsprognose for Syddjurs Kommune vil målsætningen om 45.000 indbyggere blive nået mellem 2026 og 2027.

Samtidig ændrer kommunens befolkningssammensætning sig, så der i de kommende år vil være flere unge og mange flere ældre borgere. Det betyder, at kommunens service og institutioner skal tilpasse sig et stigende behov for børnepasning, skolegang og ældrepleje.

De mange nye borgere øger også behovet for større anlægsinvesteringer. Tydeligst i Hornslet, hvor en ny daginstitution er i støbeskeen og en ny på tegnebrættet, Hornslet Skole er vokset ud over sine breder og deles i to med indskolingsskole på den nuværende matrikel og en ny udskolingsskole ved Hornslet Hallen. I byen er et nyt kulturhus også ved at komme i svingninger efter et langt tilløb.

Drift - anlæg

Et af Syddjurs Kommunes såkaldte pejlemærker i den økonomiske politik hedder årlige anlægsinvesteringer på i intervallet 80-100 mio. kroner.

Spørgsmålet er om dette pejlemærke er for uambitiøst og kun lige kan dække, hvad demografien (befolkningstilvækst og -sammensætning kræver)?

Et synspunkt som Venstres Jørgen Ivar Brus Mikkelsen fremhævede ved Byrådets 2. behandling af Budget 2022.

Jørgen Ivar Brus Mikkelsen er partifælle med en ægte feticihist, når det gælder investeringer i anlæg, nemlig partiets borgmesterkandidat Claus Wistoft.

Midtvejs i indeværende byrådsperiode røg Wistoft og Socialdemokratiet i clinch med hinanden, fordi sidstnævnte hævede, at det var store - »alt for store« - investeringer i anlæg, mens Wistoft havde vagten som borgmester i perioden 2013-2017, der fik økonomien til at kuldsejle i de første år af Ole Bollesens periode som borgmester.

»Passer ikke,« replicerede Wistoft. »Årsagen er, at Socialdemokratiet i slutningen af 2018 fandt et politisk flertal til at give en tillægsbevilling, fordi der ikke var styr på driften.«

Det var dengang, men diskussionen popper sikkert op igen på vælgermøderne, selv om Syddjurs økonomien har det langt bedre, og kassen nærmer sig 300 mio. kroner.

Der skal mere til

Lokalavisen har bedt Jørgen Ivar Brus Mikkelsen uddybe, hvad han mener med, at anlægsbudgettet ikke rækker ud over, hvad demografien kræver.

- Under 2. behandlingen af Budget 2022 sagde du, at anlægsbudgetterne var for små og kun lige kunne dække, hvad demografien kræver?

»Det har i forbindelse med Budget 2022 været nødvendigt at reducere forvaltningens oplæg på såvel service som anlæg for solidarisk med landets øvrige kommuner, at overholde Kommunernes Landsforenings aftale med regeringen.«

»En del af reduktionen på service er opnået ved at flytte serviceposter til anlæg, for eksempel noget vejvedligehold, noget bygningsvedligehold og noget IT. Denne flytning har reduceret de oprindelige anlæg yderligere.«

- Hvad vil du drage af konsekvens?

»Jeg vil arbejde for, at kommunens anlægsniveau øges i perioden, hvor vi mærker det demografisk pres. Hvis kommunens serviceramme som forventeligt øges, skal de nævnte overførte serviceposter tilbageføres til serviceområdet og generelt skal anlægsrammen hæves.«

- Hvad får det af betydning for de kommende års budgetlægning?

»Der skal fokus på, at de anlæg, der er med til at gøre vores kommune attraktiv for nuværende og kommende borgere, fremrykkes og gennemføres. Det betyder samtidig, at der fortsat er behov for effektiviseringer på servicesiden for at kunne opretholde serviceniveauet.

- Hvor stort er gabet efter din mening?

»Men det demografisk pres, vi oplever i øjeblikket, bør vi øge allokeringen (den økonomiske tildeling, red.) til anlæggene med i størrelsesordenen 50 mio. kroner pr år.«

- Hvad tænker du specifikt på lider under, at anlægsbudgetterne er for små?

»Infrastruktur som veje, For eksempel Nord-Syd vejen (Fra Djurs Sommerland til Korslund - i alt fem planlage etaper, red.), og cykelstier. Bygningsrenoveringer som for eksempel Ådalsskolen og en række andre kommunale bygninger. Den grønne omstilling generelt som for eksempel understøttelse af multifunktionelle jordfordelinger, partnerskabsaftaler med virksomheder og foreninger samt ambitionerne om at være en foregangskommune inden for byggeri.«

- Får det konsekvenser for dit syn mellem vægtningen af anlæg og drift?

»Vi vil alle yde god velfærd til vores borgere. Skal vi også ud i fremtiden være en attraktiv kommune, skal anlægsniveauet øges. Det vil stille øgede krav til styring af driften, så det råderum, vi måtte have, ikke fremadrettet skal bruges til at lukke huller opstået på grund af styringssvigt.«