Borgerrådgiver: Staten drysser et par millioner plus det løse ud over Syddjurs

Så er vejen banet for at Syddjurs kan ansætte en borgerrådgiver med fuld forplejning og morgenmad på sengen.

Bolig- og Planstyrelsen under Indenrigsministeriet har imødekommet Syddjurs Kommunes ansøgning og bevilget et tilskud på 2.357.000 kroner til anvendelse de næste fire år til at lønne en borgerrådgiver.

Forligspartierne bag næste års kommunale budget er enige om, at der skal etableres en borgerrådgiverfunktion - i første omgang for de kommende tre år, står der at læs i budgetbemærkningerne.

Hvis ikke pengene var blevet bevilget fra Bolig- og Planstyrelsen, havde forligspartierne i budgettet reserveret 350.000 kroner til ordningen.

Disse penge kommer nu ikke i spil, må man formode.

Inden dette byråd takker af, kommer der en sag på dagsordenen med forslag fra kommunaldirektør Rasmus Møller til, hvordan en borgerrådgiver skal gebærde sig. Det har han gode forudsætninger for at kunne lave i en håndevending. Læs senere.

Mærkesag for nogle

Dansk Folkepartis Ebba Grethe Møgelvang er moder til forslaget om at ansætte en borgerrådgiver, og hun kan slet ikke får armene ned over, at der nu er kommet økonomiske muskler bag forslaget.

Andre partier er også vilde med forslaget. Det gælder Laila Sortland (Nye Borgerlige) Jesper Yde Knudsen (Enhedslisten) og Mette Foged (Alternativet).

Socialdemokratiet er ligeledes kommet op i tempo og har gjort det til en mærkesag. Partiets borgmesterkandidat Michael Stegger Jensen har i flere omgange udtrykt store forventninger til, hvad en borgerrådgiver vil kunne betyde og udrette.

»Flere har givet udtryk for at det er mistillid til medarbejderne, at ansætte en borgerrådgiver, det er vi lodret uenige i. Vi gør det for at beskytte vores medarbejdere, hvor jeg blandt dem har oplevet flere, der selv efterspørger en slags ombudsmand til hjælp i de sværeste sager,« har Michael Stegger Jensens argumenter lydt.

De kritiske toner er kommet fra Venstre og SF. Her har både Claus Wistoft (V) og Kirstine Bille (SF) plæderet stærkt for, at borgerne skal opfatte samtlige ansatte på rådhusene som borgerrådgivere.

Men både Venstre og SF er med i budgetforliget og er således faldet til patten.

Rådgivning og vejledning

Det er kommunestyrelseslovens § 65e, som sætter rammen for borgerrådgivernes opgaver.

Ifølge lovens ordlyd kan borgerrådgiverfunktionen kan varetage opgaver om:

1) rådgivning og vejledning af borgerne

2) tilsyn med kommunens administration. Selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af lovens ordlyd, kan borgerrådgiverfunktionen i henhold til § 65 e som led i sit tilsyn også vejlede kommunens forvaltning.

Kommunale ombudsmænd

Justitia, Danmarks første uafhængige juridiske tænketank, anbefaler ansættelsen af borgerrådgivere i samtlige landets kommune, fordi ”Retssikkerheden i kommunerne er alvorligt udfordret.”

Det har Justitia afdækket i analysen ’Borgerrådgivere - en sikring af borgernes retssikkerhed’, som udkom i oktober 2020.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, udtalte bl.a. om analysen:

»Vi ser mange tegn på, at retssikkerheden i kommunerne reelt er meget udfordret. Sagerne på det socialretlige område har alarmerende høje omgørelsesprocenter, og undersøgelser af sager, som borgerne ikke har klaget over, vidner også om en alt for ringe retssikkerhed.«

»Justitias analyse peger på, at borgerrådgiverne kan spille en stor rolle som tillidsopbyggende mellemmænd mellem borger og kommune, fordi de både kan tage den uformelle dialog med borgerne og hjælpe dem videre i systemet, samtidig med at de kan forebygge fejl og mangler ved at undervise og sparre med sagsbehandlerne i forvaltningen. De fungerer dermed som en slags olie i kommunens tandhjul, der får hele maskinen til at løbe nemmere rundt.«

Møller og Axel

Favrskov, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Skanderborg og Skive kommuner har etableret en fælles borgerrådgiverfunktion med sigte på betjening af borgerne i de nævnte kommuner.

Den fælles borgerrådgiverfunktion ledes af Borgerrådgiveren, der udpeges og ansættes af Randers Kommune på vegne af de syv samarbejdende kommuner.

I hver af de syv kommuner er der udarbejdet en selvstændig vedtægt for Borgerrådgiveren, som fastlægger hans eller hendes råderum og opgaver i den respektive kommuner.

Syddjurs politikerne har ikke langt til at høre til erfaringerne om en borgerrådgiver i de nævnte kommuner, fordi de to nyeste direktører i direktionen, kommunaldirektør Rasmus Møller og velfærdsdirektør Katrine Axél, har erfaringer at bidrage med. Møller fra sin tid i Favrskov, Axel fra sine år i Randers.