Claus Leick: »Vi skal lytte mere til borgerne.«
Når der skal træffes store beslutninger ude i de små lokalsamfund, så skal der i højere grad lyttes til, hvad borgerne mener. Sådan lyder det fra Claus Leick, formand for Miljø- og Planudvalget og SF’s spidskandidat.
Claus Leick bor selv og stortrives i Ry på 24. år, og han håber, at det kommende kommunalvalg får skabt et byråd, som tør træffe de nødvendige beslutninger - særligt når det handler om klimaet.
Det var svært at få et flertal for vindmøller – men vi er nødt til også at træffe nogle upopulære beslutninger.Claus Leick , spidskandidat for SF og formand for Miljø- og Planudvalget.
»Klima har fyldt rigtig meget i det udvalg, jeg sidder som formand for – men heldigvis er der rigtig mange, der går op i det nu. Det er dejligt, men det skal også holde ved i det nye byråd,« siger han.
De svære beslutninger
For Claus Leick er det på høje tid at træffe de nødvendige, men svære beslutninger, som tilgodeser klimaet.
»Det var svært at få et flertal for vindmøller – men vi er nødt til også at træffe nogle upopulære beslutninger. Alternativet er, at klimaet smadrer liv i fremtiden, så vi må leve med, at nogle får nogle visuelle gener,« siger han.
Han henviser til problematikken omkring vindmøller og solceller, for ifølge ham er langt de fleste enige i, at begge dele er en nødvendighed, der er bare ingen, der vil se på det.
»Vi skal virkelig forsøge at gøre alt, hvad vi kan – men man kan ikke stille vindmøller eller solceller op, uden at nogen kan se dem. Men vi er kommet til et punkt, hvor borgerne også forventer, vi gør noget ved det,« siger han.
Der er desuden et alvorligt tidspres, mener han.
»Den næste periode bliver helt afgørende – hvis vi ikke rykker på det her, så kan man diskutere, om vi overhovedet kan nå det.«
Borgerne skal inddrages
Claus Leick har ved selvsyn set, hvordan Ry, og Skanderborg Kommune i det hele taget, vokser med hastige skridt. Han forstår godt, hvorfor mange vælger at flytte til kommunen, og det stiller krav til både skoler og daginstitutioner, som er under pres.
Samtidig er det for ham vigtigt, at de lokale borgere, som bor i de små byer, bliver inddraget, når der skal bygges eller udvides. Beslutningerne skal i højere grad forbi de lokale, før de træffes.
»Den gode dialog handler ikke om, at alle får ret – men jeg har arbejdet meget med det, der hedder tidlig dialog. At vi tager dialogen med borgerne, inden vi får os låst fast på en løsning. Det handler om at få lavet de bedst mulige beslutninger. Hvis vi kommer langt hen i en lokalplan, så er der ofte brugt for meget tid på det, til at der kan rettes,« siger han.
Dialogen skal tages, der hvor planerne skal udmøntes.
»Det kan vi som eksempel gøre ved at invitere på byvandringer. Det giver mening, at borgerne har del i, hvordan deres by udvikler sig. Det er trods alt dem, der bor der.«
Ingen private plejehjem
Claus Leick arbejder, udover med lokalpolitik, også med kommunikation. I dag har han store børn, men han er mere end klar over, at der er et pasningsproblem for dem med de små børn i kommunen, og derfor mener han blandt andet, at kommunen er nødt til at slå bremserne i, når det kommer til byudvikling.
»Vi har en konkret udfordring på pasningsområdet. Vi har fundet pengene, men vi er presset lige nu. Vi er derfor nødt til at slå bremserne i for at sikre en ordentlig velfærd til dem, som bor her. Ellers kan vi ikke levere den service, vi skal, til de nye borgere.«
Han er samtidig nervøs for de forslag, der har været om at anvende private løsninger i ældreplejen. For ham er det ikke vejen frem.
»Problemet med det er, at det bliver sværere for kommunen at styre driften, når vi har private aktører med. Der kan samtidig blive skabt et a og et b hold – et privat plejehjem må som eksempel selv bestemme, hvem de tager ind. Min frygt er, at det kommunale tilbud bliver dårligere og dårligere,« siger han og pointerer, at det er gennemsigtigheden i ældreplejen, som er vigtig for at skabe de bedste forudsætninger for driften.
En stemme på Claus Leick vil derfor også være en stemme på at forbedre de tilbud, der allerede er. Det gælder både daginstitutioner og i ældreplejen.
»Hvis vi skal blive ved at have en høj kvalitet, så skal det ske igennem kommunen. Nej tak til markedsmekanismer.«