Mette Foged: Syddjurs bliver ikke en bedre kommune af, at vi har et mål om være flere borgere

I 1978 udkom bogen ’Oprør fra midten’ skrevet af en politiker K. Helweg Petersen (Radikale V.), en filosof Villy Sørensen og en videnskabsmand Niels I. Meyer.

Bogen, der blev en sællert, gjorde meget ud af at beskrive de modsigelser, der prægede 1970’erne: Miljøproblemet, arbejdsløshedsproblemet, ulighedsproblemet og demokratiproblemet.

Forfatterne fremhævede især »overforbrug, gruppeegoisme og manglende solidaritet«.

Væksten har siden ført til miljøproblemer, forurening og manglende mådehold med ressourcer. Politisk har det været en kongstanke i bred forstand, at der skal mere vækst til for at kunne betale miljøomkostningerne.

Det er fortsat en politisk kongstanke, selv om der er sket et paradigmeskift i holdningen til miljø og klodens fremtid på Christiansborg.

VÆKST er fortsat et altoverskyggende politisk tema på landsplan og i Syddjurs: Vækst i økonomien, vækst i befolkningstal, vækst i antal byggegrunde og vækst i offentlige byggerier som følge af demografisk pres.

»Vækstkommune med økonomi i balance og fokus på grøn omstilling.« Sådan lød overskriften på det budgetforlig, som 25 byrådsmedlemmer minus Enhedslisten og Alternativet satte deres signatur på i oktober 2021.

Mette Foged, byrådsmedlem for Alternativet og spidskandidat for partiet til KV21, harcelerede kraftigt på sin facebooprofil over overskriften i budgetforliget. Alternativets holdninger minder i mange tilfælde om en opdateret version af ’Oprør fra midten’.

Adresseavisen har spurgt Mette Foged, som er uddannet biolog, hvordan hun har det med vækstbegrebet og den holdning i Byrådet, der nyder bred støtte - at vi skal være en attraktiv bosætningskommune.

Ikke et mål i sig selv

- Ordet vækstkommune synes du ikke om. Hvorfor tog du afstand fra det i dine kommentarer på din facebookprofil?

»Vækst er for Alternativet ikke et i mål i sig selv. Derfor mener jeg ikke, at det skal profileres sådan.

Målet for os er, at Syddjurs skal have en organisk (ved egen kraft, red.) og ikke eksponentiel-lignende vækst (Eksponentiel vækst forekommer, når vi hvert år har en fast procentvis vækst, og tilvæksten bliver lagt til ved udgangen af hvert år. Dette er det kendte «rente og rentes-rente-princip». Kurven vil krumme opad, red.) Der er mange fordele forbundet med langsom udvikling i befolkningsudvikling. Det er det modsatte, vi står i nu med et kæmpe behov for investeringer: Mange burde være foretaget for år tilbage. Det gælder daginstitutioner, skoler, infrastruktur. Det gør det svært at lægge en dæmper på grundsalget, da vi har brug for pengene til ovennævnte, og så har vi den onde cirkel.»

- 200-300 nye borgere flytter til Syddjurs årligt, og målsætningen for Økonomiudvalget er, at kommunen skal passere 45.000 indbyggere i 2023. Hvorfor er det ikke Alternativets målsætning?

»Det er ikke Alternativets politik, fordi det ikke er et kvalitativt mål efter vores mening. Og vi mener ikke, det grundlæggende løser nogen problemer. Til gengæld skaber det mange.

Syddjurs bliver ikke en bedre kommune af, at vi sætter et mål om at ville være flere. Vi bliver til gengæld flere af at være en bedre kommune - uden at det er et mål i sig selv at blive flere.

Derfor så mener jeg ikke, at vi skal sætte et måltal for, hvor mange vi skal være men i stedet arbejde for, at gøre kommunen bedre for de borgere, der allerede er her. Så skal eventuelle tilflyttere nok komme. Vi ved for eksempel , at tilflyttere kommer for gode og nære servicetilbud som skoler og dagtilbud men også for naturen. Derfor skal vi sætte fokus på vækst i trivsel og vækst af natur.«

For ensidigt Hornslet

- Du bliver beskyldt for – af primært den blå fløj – at Alternativet ikke vil være med til at udstykke flere byggegrunde? Er imod store sommerhuse etc.? Er det korrekt forstået, at Alternativet er lodret uenig i kommunens bosætningsstrategi? Hvorfor?

»Jeg har intet imod, at vi udstykker flere byggegrunde, men jeg mener, at vi skal turde styre, hvor vi vil have bygget, og hvilken type boliger vi planlægger for. Vi skal tænke bæredygtigt i forhold til vores bosætning, så vores service kan følge med, og så vi får forskellige boligtyper i vores byer og dermed forskellige typer mennesker der flytter til.

Hvis der her med ’bosætningsstrategi tænkes altid at have ’varer på hylden’ i alle områder af kommunen, så ja. Vi skal gå meget mere ind og styre, således at vi ikke udstykker masser af parcelhusgrunde, blot fordi de kan sælges. Det er ikke i det enkelte (by-)samfunds interesse at etablere så ensidig og pladskrævende bebyggelse.«

»Der har været en meget massiv satsning på Hornslet som bosætningsområde for børnefamilier, men uden at man har sikret sig at der var plads nok i dagtilbud og på skolen. Det er vi så ved at gøre noget ved nu, men på byrådsmødet i onsdags kunne man jo se, at det først er i 2025/26, at den nye skole står færdig. Det er lang tid, at eleverne skal være klemt på en for lille skole og undervises i pavilloner.

Det betyder samtidigt, at en stor del af vores anlægsbudget bliver brugt i Hornslet, imens institutioner og skoler andre steder i kommunen halter efter i forhold til at få renoveret og opdateret deres ejendomme.

Hvis vi havde satset mere bredt geografisk på tilflytningen og udbygningen af lokalsamfundene i hele kommunen, havde det måske ikke været nødvendigt med nye dagtilbud og en ny skole i Hornslet.«

»I forhold til de store sommerhuse så mener jeg først og fremmest, at deres placering er problematisk. De bliver i høj grad placeret i gamle sommerhusområder, hvor de ikke passer ind. Desuden bliver områderne udfordret på trafikhåndtering og manglende kloakering, og naturen bliver påvirket.

Alternativet er generelt meget tilbageholdende med at give nogle lov til at ’sætte’ sig på områder, der ligger i områder med naturkvalitet eller potentiel naturkvalitet. Man kan give lov til lignede byggeri, hvor der i øvrigt er lignende turistindustri.«

Ja til kvalitativ vækst

- Jeg antager, at Alternativet skelner mellem kvalitativ vækst og kvantitativ vækst? Hvor I er for det første, men imod det sidste? Hvad er kvalitativ vækst i din optik?

»Først og fremmest så er hverken jeg eller Alternativet imod vækst. Jeg er imod vækst bare for væksten skyld. Og som jeg fremført det før, så mener jeg ikke, at Syddjurs Kommune bliver en bedre kommune, bare fordi vi bliver flere.

Kvalitativ vækst er pr. definition god - det kan være udvikling af menneskers selvhjulpenhed, uddannelsesniveau i Syddjurs, oplevet livskvalitet, bedre sundhed, renere luft på grund af mindre ammoniak og partikelforurening, beskyttet natur – også selv om vi skulle vælge, at der er områder på land og i vand, vi ikke bevæger os i.«

»Som jeg umiddelbart ser det, har kvantitativ vækst ingen mening, med mindre det er kvantificering af noget kvalitativt: Det kunne være flere i uddannelse, færre kvæstede i trafikken, flere der holder op med at ryge, osv.

I det helt store billede så kan man beskrive kvalitativ vækst som en vækst der i højere grad opfylder befolkningens behov på en fair måde uden at overskride klodens regenerative (gendannende, red.) kapacitet.

Kvalitativ vækst er som beskrevet mange ting. Frem for alt skal væksten være bæredygtig jævnfør Brundtlandrapporten. Vi bør måle alle initiativer på om de bringer os nærmere overholdelse af Parisaftalen og forholde sig FN’s Verdensmål.«

»Her kunne vi f.eks. gå over til Doughnut-økonomi i Syddjurs kommune som den er defineret af Kate Raworth. Det ville give os et godt billede på den kvalitative vækst.«

En doughnut er som bekendt en sukker- og fedtholdig kage/snack, som er rund og ofte med et hul i midten.

Doughnut-teorien blev introduceret af økonomen Kate Raworths i 2012, og den efterfølgende bog ’Doughnut Economics’. Heri gør hun op med de ’mainstream-økonomer’, som har domineret den politiske dagsorden i årtier.

Jesper Yde Knudsen har talt for ’reguleret vækst’ i relation til bosætning. Er det en tankegang du er enig i, så kommunen skal gøre et aktivt forsøg på at fremme væksten i den østlige ende og stoppe den i vest? Hvordan kan man rent praktisk gøre det?

»Reguleret vækst er en ganske fin ide - det ligger godt i tråd med den bæredygtige vækst, som jeg er fortaler for. Altså at vi vækster i et tempo, hvor service, natur og også folks trivsel kan følge med.

Jeg har ingen planer om at ville stoppe væksten i vest men mener, at vi bør planlægge for andre boligtyper end parcelhuse som naturligt nok tiltrækker børnefamilier. I stedet for bør vi i vest kigge på at bygge seniorboliger og almene billige boliger, som gør, at de borgere der ønsker at flytte til noget mindre i f.eks. Hornslet kan gøre det. Det vil frigive parcelhuse i nogle af de ældre parcelhusområder i byen.«

Friland og Grobund

- Hvordan ser sin bæredygtighedsdagsorden ud i relation til vækst? Er det mere alternative projekter som Friland og Grobund du vil lade nyde fremme end byggeriet af endnu et parcelhus?

»Jeg er vild med projekter som Friland og Grobund og er absolut fortaler for, at vi skal have plads til den type bosætning i Syddjurs Kommune. Men det er ikke en boligform, som alle har lyst til at bo i ,og derfor skal vi sørge for at have mulighed for alle mulige typer boliger.

Generelt mener jeg, at Syddjurs skal give mulighed for at der kan bygges mindre, tæt og med fællesskab. Uden at det skal være ting houses osv. Vores personale skal være uddannet i at rådgive i den type byggeri og den type fællesskaber.«

- Hvad har din vækstfilosofi af konsekvenser for kommunens økonomi? Positive? Negative?

»Måske kommer vi her og nu til at gå glip af nogle skattekroner, hvis vi kigger på vækst på en mere bæredygtig måde. Men en investering i god service og god plads til natur og biodiversitet mener jeg på lidt længere sigt kun er positiv for kommunens økonomi.«

»Desuden skal man jo også huske, at der er udgifter forbundet ved at blive flere indbyggere. Det drejer sig både om anlægsudgifter til byggeri af f.eks. dagtilbud og skoler, om udgifter til spildevandsplanlægning som måske gør, at Syddjurs Spildevand ikke har økonomi til at gøre noget ved overløb til vores vandløb, at vores natur og miljøarbejdere f.eks. bruger meget tid på at screene lokalplansområder for naturkvaliteter -tid som kunne have været brugt på at skabe mere natur.«

»Vi bør også kigge på de afledte konsekvenser af vækst. Hvis vi laver en ny vej, så kommer der mere støj og mindre natur. Det giver mindre livskvalitet. Så kan det godt være, at man kan komme hurtigere frem, men hvad er konsekvenserne for borgere der bor tæt på?«