Fortsæt til indhold

Havde både private og faglige briller på

Politik

Rikke Harboe Jensen fra Hinnerup er formand for Favrskov Lærerforening. Til Lokalavisens valgarrangement ’speeddate din lokalpolitiker’ ville hun først og fremmest gerne vide, hvad kandidaterne brænder for.

»Det andet spørgsmål gik på, om skoleområdet, som jeg jo arbejder med, er en del af deres pakke, og hvordan de prioriterer det? Der var interessante bud på det, og nogle af kandidaterne rykkede mig lidt«.

»Jeg havde både de private og faglige briller på, men jeg ville også gerne vide og føle, om den enkelte kandidat har en god gnist i maven«.