Stort pressemøde om Marselistunnelen
Stor aftale om Marselistunnelen i byrådssalen på Rådhuset i Aarhus
Stort pressemøde i byrådssalen på Rådhuset omkring Marselistunnelen.
Med Aftale om Infrakstrukturplan 2035 er der indgået en aftale om at afsætte midler mellem stat og kommune i en størrelsesorden ikke set tidligere.
»Jeg har ikke kendskab til nogen større aftale mellem en kommune og staten,« siger Jacob Bundsgaard.
Projektet er forudsat at have en totalafgift på cirka 2,7 mia. I aftalen forudsættes det, at Aarhus Kommune/Aarhus Havn vil bidrage med 600 mio.
Forud for, at arbejdet med tunnelen kan gå i gang, foretages en fornyet miljøkonsekvensvurdering af projektet, der forventes i gang sat allerede her i 2021. Til denne vurdering er der afsat midler i form af 30 mio.
Vurderingen forventes fremsat i Folketinget i 2024-25.
Til mødet er finansminister Nicolai Wammen (S), transportminister Benny Engelbrecht (S), Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og Rådmand for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V) samt Andreas Steenberg (RV) og Mona Juul (KF).
»Pengene er sat af, Aarhus Kommune står bag. Vi kommer til at se beslutning, der får enorm betydning, ikke kun for Aarhus, men for Danmark,« siger Nicolai Wammen
Flere grønne områder
Kan borgmesteren garantere grønne områder omkring Marselis Boulevard?
»Ja, det garanterer jeg. Det ville være meget mærkeligt, hvis det ikke bliver grønne områder. Vi har en fantastisk mulighed her. Når man bygger en tunnel, og der kommer en vej ovenpå, er der en begrænsning vægtmæssigt. Det, vi har skrevet ind i aftalen, er en idefase. Det er for tidligt at sige for meget om endnu, men der kommer sådan en fase,« svarer borgmesteren på spørgsmålet fra pressen.
Anlægsarbejderne forventes at gå i gang med bygningsarbejdet i 2025 og afsluttet i 2031.
Alle seks politikere er enige om, at generne bliver store, men udbyttet større. Hvilke tanker og ikke mindst hvilke gener, der er bag denne enige udmelding, opdateres, når det er muligt.