Inklusion: Er Det radikale Venstre hoppet over på modsatte fortov?

Der blæser tilsyneladende nye vinde i Det radikale Venstre efter, at der er kommet nye folk i spidsen for partiet i forbindelse med kommunalvalget.

Det gælder aktuelt synet på inklusion i folkeskolerne, hvor partiets byrådsmedlem Jan Kjær Madsen - de seneste otte år - har bakket om den politik, som et stort politisk flertal har støttet. Den bygger på to ben, kort fortalt:

1. Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.
Folkeskolerne skal forsøge at inkludere langt flere børn end tidligere i deres nærmiljø på den skole, der ligger tæt på deres bopæl. Samtidig skal lærernes viden om opgaven løbende opgraderes, så de kan tackle situationen.

2. Et økonomisk incitament til skolelederen: Hvis du sender et barn til Pindstrup Skole, koster det dig 300.000 kroner – pengene følger barnet.

Tid til at tænke sig om

»Inklusion i Syddjurs skal gentænkes. I Syddjurs må vi naturligvis efter fem år være undersøgende og spørgende på, hvilke indsatser, rammer og faglige kompetencer har der været behov for? Og hvilke indsatser har virket og hvilke har ikke virket,« lyder det fra partiets spidskandidat Heine Skovbak Iversen.

Den nuværende SSP konsulent i Syddjurs har selv flere års erfaring som både lærer i folkeskolen og leder på en specialskole.

Han mener, at inklusion kan opdeles og vurderes ud fra følgende områder: Fysisk, faglig og social inklusion.

»Er vi lykkedes med fysisk inklusion, hvor eleverne rummes i klasserne på den lokale skole og fysisk møder op hver dag? Er vi lykkedes med faglig inklusion, hvor eleverne tilgodeses og profiterer fagligt af den undervisning de modtager? Er vi lykkedes med at inkludere eleverne socialt, så de er en del af meningsskabende sociale fællesskaber?« spørger han retorisk.

»Flere og flere forældre oplever og fortæller, at deres børn er fysisk inkluderet, men ikke socialt og fagligt.«

Han bemærker, at det dog heller ikke går ubetinget godt med den fysiske inklusion i Syddjurs.

»Vi oplever et bekymrende højt fravær. Vi har over 150 børn, der aldrig eller sjældent kommer i skole. Heraf en stor gruppe af elever med diagnoser med bekymrende højt fravær,« siger Det radikale Venstres spidskandidat.

»Vi har siden 2016 haft stigning af børn i mistrivsel og med angst og depression. Vi har haft større og større søgning til friskoler og privatskoler, altså fravalg af folkeskolen. Disse resultater ser jeg som tydelige indikatorer på, at der er store dele af inklusionen, vi ikke er lykkedes med.«

Heine Skovbak Iversen understreger, at han fortsat siger et rungende ja til inklusion, men også at det nu er nødvendigt at stoppe op og vurdere, hvad der skal ændres i den nuværende model.

Nye måder

- Hvad er alternativet til den nuværende model for inklusion?

»Vi skal evaluere og kvalificere vores arbejde med støtte i klasserne og mellemrumstilbud / mellemformer for at sikre, at vi bedst muligt inkluderer de elever, det er muligt for i deres nærområde. Vi skal løbende opkvalificere vores pædagoger og lærere, så de bedst muligt kan løse inklusionsopgaverne på skolerne.«

Mellemrumstilbud er målrettet elever, som har svært ved at være i undervisningen uden støtte eller som i en periode behøver at være i en mindre sammenhæng.

»Men vi skal også sikre os at de elever der har brug for mere vidtgående hjælp og støtte kan få det. Det kan eventuelt være på vores specialcenter i Pindstrup.«

De økonomiske tildelingsmodeller til skoleområdet skal gennemgås, og herigennem skal de rette ressourcer til inklusionsopgaven sikres. Ellers kan vi ikke lykkes med den høje grad af inklusion i nærområderne. Der skal muligvis oprettes en central pulje til at hjælpe de skoler, der kan stå med helt særlige udfordringer.«

- Hvordan vil du bringe temaet på Byrådets dagsorden, hvis du bliver valgt? Hvorfor er det et kardinalpunkt for dig og De Radikale?

»Med mere end 20 års arbejde og erfaring med børn og unge, vil det klart være et arbejde, jeg har en særlig viden og interesse for. Jeg er overbevist om, at forebyggelse på området er en rigtig god investering. Både økonomisk og selvfølgelig rent etisk. ’Det handler om mennesker’, som er Radikales motto.