Fortsæt til indhold

Fødselsdagsfejring og valgkamp i skøn forening

Politik

Fire slags kage, kaffe og popcorn fra en popcorn-maskine. Det var på menuen, da byrådskandidat Kristoffer Merrild (S) tirsdag fejrede sin 30 års fødselsdag på torvet i Hinnerup.

»Det er en meget anderledes måde at fejre sin fødselsdag på, men det var oplagt at kombinere det med med kommunalvalgkampen. Det at mødes over et stykke kage giver en bedre snak efter min mening - og dem fik jeg mange af, for mange stoppede op og hilste på,« skriver Merrild i en mail til redaktionen.

Både folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen og borgmester Nils Borring var mødt op for at ønske tillykke, spise et stykke kage og tage en snak med de fremmødte.