Fortsæt til indhold

KV: Claus Wistoft skrev sig ind i historien i 2017 - debuterende Stegger skød sig ind på fjerdeplads

Med 3.377 personlige stemmer kravlede den daværende Syddjurs borgmester op som nummer to på alletiders rangliste over personlige stemmer i Syddjurs historien, men han mistede alligevel borgmesterkæden.

Politik

Ved kommunalvalget for fire år siden blev daværende Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) valgets helt suveræne topscorer med 3.377 personlige stemmer- 13,61 procent af de afgivne stemmer.

Det flotte personlige stemmetal rakte som bekendt ikke til fire år mere i borgmesterstolen.

De to foregående kommunalvalgs topscorer, SF’s KirstineBille, måtte i 2017 nøjes med andenpladsen med sine 2.494 stemmer.

Den nye Syddjurs borgmester Ole Bollesen (A) opnåede på tredjepladsen 1.066 stemmer.

Valgets store overraskelse, Ole Bollesens unge partifælle Michael Stegger Jensen, nu partiets borgmesterkandidat, skød sig ind på en flot fjerdeplads med 679 stemmer. Det gjorde ham både til gruppeformand, medlem af Økonomiudvalget og borgmesterkandidat i 2021.

Vil det lykkes Michael Stegger at sikre Socialdemokratiet, at partiet bevarer nøglen til borgmesterkontoret? Pressefoto

Genopstandne Tommy Bøgehøj, Konservative Syddjurs, genrejste sit parti, der nedsmeltede totalt ved valget i 2013 - uden Bøgehøj - og slet ikke blev repræsenteret i byrådet, klemte sig ind i top 5 med 560 personlige stemmer.

Claus Wistofts stemmetal er det næsthøjeste i Syddjurs historien.

Kun Vilfred Friborg Hansen (A) har scoret højere. Han fik hele 3.472 ved det første valg til Syddjurs Byråd i 2005 - næsten 16 procent af de afgivne stemmer.

Det var ved dette valg, at Socialdemokratiet opnåede hele 39,9 procent af stemmerne. Det klart højeste stemmetal til et parti i Syddjurs til dato. Det afkastede 11 mandater.