Erhvervslivet i Syddjurs bidrager til velfærden med 2,1 mia. kroner årligt
De danske virksomheder og deres medarbejdere bidrog i coronaåret 2020 med knap 560 mia. kr. til statens og kommunernes budgetter., har Dansk Industri beregnet i en ny analyse.
Syddjurs Kommunes virksomheder har stor betydning for landets skoler, sundhedsvæsen, daginstitutioner, ældrepleje, motorveje og anden velfærd.
Faktisk yder virksomhederne i Syddjurs Kommune et bidrag til dansk velfærd på årligt hele 2,1 mia. kr.
Dansk Industri har netop udregnet i kroner og ører, hvor meget virksomhederne og deres medarbejdere i hver kommune i 2020 bidrog til dansk velfærd. Bidraget har DI udregnet som skatter af virksomhedernes lønudbetalinger, overskud og investeringer mv.
Skatte- og afgiftsindtægterne fra virksomhedernes aktiviteter i de pågældende kommuner går til at betale de offentlige udgifter både i egen kommune (f.eks. børnepasning og ældreomsorg), andre kommuner via den kommunale udligningsordning, regioner (især sygehuse) samt staten (f.eks. anlæg af motorveje, politi mv.)
560 mia. kroner
Danske virksomheder i hele Danmark bidrog med knap 560 mia. kr. til dansk velfærd. For det beløb har man kunnet finansiere hele sundhedsvæsenet i et år hårdt præget af corona, al uddannelse i Danmark, ældreplejen inkl. udgifterne til folkepension og samtlige politiets udgifter. Det svarede til hver anden krone, som det offentlige bruger.
Danmark har cirka 200.000 skattepligtige virksomheder. Analysen har DI udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik.
Med den fremgang, vi ser i dansk økonomi lige nu, så forventer DI, at velfærdsbidraget fra virksomhederne vil stige i de kommende år. Mangel på medarbejdere kan dog bremse væksten alvorligt.
Mere end selskabsskat
Virksomhederne bidrager med mere end selskabsskat
Faktisk udgjorde provenuet fra selskabsskatten i 2020 blot 61 mia. kr., eller godt 10 pct. af erhvervslivets samlede skattebidrag.
Det skyldes det, at mange af de skatter og afgifter, erhvervslivet pålægges, bliver opkrævet løbende på lønudbetalinger, varekøb, bygninger mv.
Dermed sker den primære beskatning af den enkelte virksomhed før det er opgjort, om der overhovedet er et overskud at betale selskabsskat af.
For det første sker der løbende en beskatning af det input, der bruges i virksomhederne. Det drejer sig eksempelvis både om de råvarer, der omdannes til færdige produkter og om den energi, der bruges til fremstilling heraf. Dette udgjorde i 2020 ca. 15 mia. kr.
For det andet består erhvervslivets skattebidrag af de skatter og afgifter, der pålægges kapitalapparatet og de selvstændige erhvervsdrivende. Det drejer sig f.eks. om ejendomsbeskatning, afgifter på erhvervslivets køretøjer og den indkomstskat, der betales til selvstændigt erhvervsdrivende i de tilfælde, hvor deres aktivitet ikke er organiseret som et selskab. Dette udgjorde i 2020 i alt 60 mia. kr., svarende nogenlunde til niveauet i de foregående år.
Sidst men ikke mindst består erhvervslivets skattebidrag af den skat, der pålægges lønnen til de i alt knap 2 mio. danskere, der er ansat i den private sektor.
Af de i alt godt 850 mia. kr., der i 2020 blev udbetalt i løn til privatansatte danskere, vil knap halvdelen før eller siden ende i de offentlige kasser.
Det sker f.eks. ved, at lønnen pålægges indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag mv., samt når lønninger bruges i butikkerne og medfører indtægter fra eksempelvis moms eller særlige forbrugsafgift på biler, usunde fødevarer, el- og varme mv.
Dette bidrag udgjorde i 2020 i alt 422 mia. kr., hvilket ligger over niveauet for de foregående år.