Miljøministeren: »Kære Jesper Yde Knudsen. Jeg har hermed glæden af at kunne meddele dig...«

Det bliver Jesper Yde Knudsen (Ø), som bliver Syddjurs Kommunes/Byråds repræsentant i Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse.

Det har han nu modtaget brev om fra Miljøminister Lea Wemelin (S).

Beslutningen har været længe undervejs, fordi det var den eneste brik i ligningen for at gøre bestyrelsen fuldtallig.

På det nye byråds konstituerende møde i starten af december 20021 blev to kandidater valgt som potentielle emner til Syddjurs Kommunes eneste plads i Nationalparkbestyrelsen: Laila Sortland (Nye Borgerlige) og Jesper Yde Knudsen (Enhedslisten).

Jesper Yde Knudsen var også inde i billedet til en plads i bestyrelsen for fire år siden, men her gik pladsen i stedet til Venstres Else Marie Høgh, som ikke blev genvalgt ved KV21.

For fire år siden, hvor Miljøministeren hed Esben Lunde Larsen (V), var det tilsyneladende et spørgsmål om ligelig kønsfordeling i bestyrelsen, der gjorde, at pilen pegede på Else Marie Høgh.

Velsagtens også, at den daværende miljøminister og Else Marie Høgh tilhørte samme parti.

Politiske modsætninger

I forhold til aktuelle store temaer i Nationalparkbestyrelsen, det efterhånden herostratisk berømte velkomstcenter, som der nu skal laves en ny lokalplan for dikteret af Planklagenævnet og som spøger langt ude i horisonten, og planerne om naturnationalparker i Nationalparken, flugter Jesper Yde Knudsen sikkert med den øvrige nationalparkbestyrelses positive tilkendegivelser modsat Laila Sortland som er arg modstander af begge dele.

Dog er der at sige til dette, at man som Syddjurs Kommunes/Byråds repræsentant i Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse naturligvis er forpligtet på de holdninger som et flertal i Byrådet giver udtryk for.

Benyttere og beskyttere

Danmarks nationalparker fungerer som fonde med en selvstændig bestyrelse. Bestyrelsens sammensætning afspejler interesserne i den enkelte nationalpark, så både de, der benytter naturen og de, der beskytter naturen, sidder med.

Af juridiske årsager er en nationalpark oprettet som en fond. På den måde kan nationalparken ledes af en selvstændig bestyrelse, som kan modtage penge, indgå aftaler, købe fast ejendom og lign.

Nationalparkbestyrelsen nedsætter et rådgivende organ - Nationalparkrådet - for blandt andet at sikre sig en bred, lokal indflydelse. Nationalparkrådet får 1-2 medlemmer i bestyrelsen, som de selv udpeger (og der må ikke være tale om personer fra organisationer, der allerede sidder i bestyrelsen).