Borgerrådgiver: Kommunal ombudsmand er fundet

Det er en politisk sejr for borgmester Michael Stegger Jensen (S), at han på onsdagens byrådsmøde kunne fortælle, at der er ansat en borgerrådgiver som starter 1. april 2022.

Ansættelsesudvalget - Økonomiudvalget plus Nye Borgerliges Laila Sortland fra politisk hold - afsluttede først ansættelsessamtalerne til stillingen samme dag som byrådsmødet, 23. februar 2022.

Der var 25 ansøgere til stillingen, hvoraf udvalget valgte at invitere 5 kandidater til første samtale og 3 kandidater til anden samtale. Grundet frafald fra en af kandidaterne mødte ansættelsesudvalget 2 kandidater til anden samtale.

Borgerådgiveren ansættes af Byrådet og refererer direkte til Byrådet. Borgerådgiveren får en daglig personalemæssig og organisatorisk forankring i HR-afdelingen med daglig reference til HR-chefen.

Ansættelsesudvalget er indstillende instans, og byrådet er godkendende og hermed ansættende instans.

Bolig- og Planstyrelsen under Indenrigsministeriet imødekom i oktober 2021 Syddjurs Kommunes ansøgning om et tilskud til ansættelsen af borgerrådgiver. Styrelsen bevilgede et tilskud på 2.357.000 kroner til anvendelse de næste fire år.

Forligspartierne bag dette års kommunale budget var enige om, at der skulle etableres en borgerrådgiverfunktion - i første omgang for de kommende tre år, står der at læs i budgetbemærkningerne.

Hvis ikke pengene var blevet bevilget fra Bolig- og Planstyrelsen, havde forligspartierne i budgettet reserveret 350.000 kroner til ordningen.

Disse penge kommer nu ikke i spil, må man formode.

Hvorfor sejr?

Dansk Folkeparti blev som bekendt ikke valgt ind i det nye byråd, så partiformand i Syddjurs, Ebba Grethe Møgelvang, måtte nøjes med at juble hjemme fra stuen i Mørke, hvor hun fulgte byrådsmødet.

Det har været hendes hedeste ønske, at Syddjurs Kommune nu får en borgerrådgiver bliver fuldbragt.

Men hun har ikke været alene.

Borgmester Michael Stegger Jensen var helt fremme på beatet i sidste byrådsperiode, hvor han slog fast, at det var socialdemokratisk hjerteblod at få en borgerrådgiver.

Her sagde han bl.a..:

»Flere har givet udtryk for, at det er mistillid til medarbejderne, at ansætte en borgerrådgiver, det er vi lodret uenige i.

Vi gør det for at beskytte vores medarbejdere, hvor jeg blandt dem har oplevet flere, der selv efterspørger en slags ombudsmand til hjælp i de sværeste sager.

En borgerrådgiver skal derfor være et supplement til det vi har i forvejen, og vil på den måde også kunne yde vejledning og støtte til vores medarbejdere.

Vi vil i Socialdemokratiet fortsætte med at bakke op om tiltag, der vil gøre arbejdsdagen nemmere og mere gnidningsfri for vores medarbejdere. Samtidig skal man huske at det er til gavn for vores borgere, det er trods alt dem både medarbejderne og os politikere arbejder for.«

Andre partier støttede også varmt forslaget i den forgangne byrådsperiode: Laila Sortland (Nye Borgerlige), Jesper Yde Knudsen (Enhedslisten) og Mette Foged (Alternativet).

Faldt til patten

De kritiske toner kom Venstre og SF.

Her plæderede både Claus Wistoft (V) og Kirstine Bille (SF) stærkt for, at borgerne skal opfatte samtlige ansatte på rådhusene som borgerrådgivere.

Men de faldt siden til patten, da det i efteråret 2021 kom til konkrete forhandlinger om dette års budget.

Spillestil

Borgerrådgiver er ikke et særsyn, hvis man kigger ud over det kommunale landskab. Syddjurs er rent faktisk kommet sent op i gear i forhold til at beslutte sig.

Byrådet har godkendt en spillestil - et sæt vedtægter- for Borgerrådgiveren, hvor der ikke er levnet megen plads til tilfældigheder og vilkårlighed.

De, der kan huske tilbage på spillestilen hos diverse lands- og klubhold i fodbold i Østblokken før Murens fald i 1989, vil kunne nikke genkendende til, hvor skarp den kommende mand eller kvinde skal optræde. Man savner næsten kun en dresscode.

Det er kommunestyrelseslovens § 65e, som sætter rammen for borgerrådgivernes opgaver.

Ifølge lovens ordlyd kan borgerrådgiverfunktionen kan varetage opgaver om:

1) rådgivning og vejledning af borgerne

2) tilsyn med kommunens administration. Selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af lovens ordlyd, kan borgerrådgiverfunktionen i henhold til § 65 e som led i sit tilsyn også vejlede kommunens forvaltning.

Ydermere er borgerrådgiveren medlem af det kommunale whistleblowerteam.

Borgerrådgiveren er en del af den trojka, som det gamle byråd besluttede skal være med til, overordnet set, at styrke lokaldemokratiet i kommunen, både på de indre og ydre linjer: 1. Borgerrådgiver 2. Borgerforslag 3. Whistleblowerordningen (lovpligtig - dikteret af EU).

Kommunale ombudsmænd

Justitia, Danmarks første uafhængige juridiske tænketank, anbefaler ansættelsen af borgerrådgivere i samtlige landets kommune, fordi ”Retssikkerheden i kommunerne er alvorligt udfordret.”

Det har Justitia afdækket i analysen ’Borgerrådgivere - en sikring af borgernes retssikkerhed’, som udkom i oktober 2020.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, udtalte bl.a. om analysen:

»Vi ser mange tegn på, at retssikkerheden i kommunerne reelt er meget udfordret. Sagerne på det socialretlige område har alarmerende høje omgørelsesprocenter, og undersøgelser af sager, som borgerne ikke har klaget over, vidner også om en alt for ringe retssikkerhed.«

»Justitias analyse peger på, at borgerrådgiverne kan spille en stor rolle som tillidsopbyggende mellemmænd mellem borger og kommune, fordi de både kan tage den uformelle dialog med borgerne og hjælpe dem videre i systemet, samtidig med at de kan forebygge fejl og mangler ved at undervise og sparre med sagsbehandlerne i forvaltningen. De fungerer dermed som en slags olie i kommunens tandhjul, der får hele maskinen til at løbe nemmere rundt.«