Mandatfordeling til kommunalvalg: Bliver gamle D’Hondt sendt til tælling?
To kritikere af måden man fordeler mandater på ved kommunalvalg, har fået en bunden opgave af Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad.
Dansk valgforsknings grand old mand professor emeritus Jørgen Elklit har sammen med professor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, længe peget på en række urimelige skævheder ved måden mandater fordeles på ved kommunalvalg.
Deres resultater blev flittigt endevendt og omtalt forud for kommunalvalget i november 2021.
Jørgen Elklit og Ulrik Kjær har i bogen ’Det kommunale mandatfordelingssystem skævdeler mandaterne’ dokumenteret, at det nuværende systen forfordeler de store partier i et valgforbund med eksempler fra kommunalvalget i 2017.
Kort fortalt, så anbefaler Elklit og Kjær at afskaffe de to skurke i det nuværende system, som de ser det - nemlig den d’Hondske metode i sammenhæng med muligheden for at indgå valgforbund.
En effektiv og helt simpel løsning vil være at blackliste disse to elementer i valglovgivningen, ifølge duoen.
Langhåret
Nu bliver det langhåret, men i den d’Hondt’ske valgmåde opkaldt efter den belgiske jurist Victor D’Hondt (1801-1901), der har været brugt i Danmark siden 1909, dividerer man de enkelte listers stemmetal med en række divisorer, nemlig 1, 2, 3, 4 etc. Herved fremkommer en rækker kvotienter.
Det første mandat tilfalder nu partilisten med den største kvotient. Mandat nummer to tilfalder næststørste kvotient. Og så fremdeles indtil alle 27 mandater mandater er fordelt.
Det samme gør man engang mere, når mandaterne i valgforbundet skal fordeles.
Sainte-Laguës fordelingsmetode, (efter den franske matematiker A. Sainte-Laguë) divideres tilsvarende med 1, 3, 5, 7, 9 osv.
D’Hondt-metoden favoriserer store partier, mens der ved Webster/Sainte-Laguë-metoden er en risiko for, at et parti, der har opnået over halvdelen af stemmerne, ikke opnår over halvdelen af det samlede antal mandater.
Fire seneste valg
Nu har Indenrigs- og Boligministeriet bedt de to eksperter om at gå valgresultaterne i samtlige 98 kommuner igennem for de fire seneste kommunalvalg og beregne, om den d’Hondtske metode er rimelig og retfærdig.
Det sker på baggrund af et af spørgsmål stillet af Christina Thorholm (RV), Jan Bjergskov Larsen (SF) og Jette Gottlieb (EL) i Indenrigs- og Boligudvalget 17. januar 2022 til Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad.:
»Er ministeren enig i, at man ved mandatfordeling i forbindelse med kommunal- og regionalvalg skal tilstræbe en mandatfordelingsmodel, der mest mulig afspejler vælgernes stemmefordeling?«
Er i gang
Ifølge Ulrik Kjær er de to professorer i fuld gang med det store regnearbejde. Det fortæller han til Danske Kommuner.
Duoen er tavse frem til resultaterne ventes at foreligge i april 2002. Selv er Ulrik Kjær ikke i tvivl om, at resultaterne vil bekræfte, hvad duoen tidligere har beskrevet.
«Det er derfor, det her er ret interessant. Det er ikke helt ligegyldigt. Det påvirker altså reelt valgene nogle steder, hvor der måske er et lille parti, der ikke kommer ind, mens et stort parti får et mandat mere, end matematikken tilsiger,« udtaler han til Danske Kommuner.