Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne kan stille op
Lars Løkke Rasmussens Moderaterne er nu officielt et parti, som er opstillingsberettiget til næste valg.
Partiet Moderaterne, som Lars Løkke Rasmussens står bag, er nu officielt opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.
Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet ifølge TV2 og Ritzau.
I starten af denne måned søgte Lars Løkke Rasmussen om det, efter partiet havde samlet flere end de vælgererklæringer, som det krævet, for at stille op til et folketingsvalg.
»Moderaterne har nu indsamlet 25.968 vælgererklæringer, så vi er pænt forbi de 20.182, der skal til for at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Jeg har derfor i dag bedt Indenrigsministeriet om at lukke indsamlingen og godkende Moderaterne som opstillingsberettigede til næste folketingsvalg under partibogstavet M,« skrev han i den forbindelse på Facebook.