Kommentar: Byrådet har fået en kulturkonservativ kulturkæmper
Det er ikke hverdagskost, at vi bringer et debatindlæg på side 2 i Adresseavisen.
Ingen regler uden undtagelser. En af fire konservative debutanter i Syddjurs Byråd, Bjørn Jensen, har leveret fine betragtninger om kunst og kultur efter at have deltaget i et seminar om ’Kunst i det offentlige rum’ arrangeret af Billedkunstrådet og Kultursekretariatet i Syddjurs Kommune.
»Et af de gennemgående temaer, blandt de deltagere jeg talte med, var ønsket om at forlange kvalitet i kunsten og modet til at turde hæve ambitionsniveauet for kunsten i Syddjurs Kommune,« skriver Bjørn Jensen bl.a.
Et tema han bakker fuldt ud op om.
Det er velgørende at høre fra en lokalpolitiker, at han vil noget andet og mere end det brugtvognsforhandlersyn på kunst og kultur som præger store dele af Byrådet og dele af Forvaltningen med.
Det er velgørende at høre fra en lokalpolitiker, at han vil noget andet og mere end det brugtvognsforhandlersyn på kunst og kultur som præger store dele af Byrådet og dele af Forvaltningen med. Der er naturligvis undtagelser. Selvfølgelig er der det.
De, der har læst bøger af den forhenværende konservative frontkæmper på kulturens område, Per Stig Møller, vil kunne nikke genkendende til flere af de betragtninger, som Bjørn Jensen leverer i sit debatindlæg.
Per Stig Møller indtager i sit erindringsværk ’Dage og kampe’ en tredje vej i kulturpolitikken.
Han afviser både liberalisternes ensidige satsning på markedsmekanismen og de rødes tiltro til, at staten som den store moder kan klare samtlige kulturens kvaler.
Der har manglet en kulturkonservativ stemme i lokalpolitik. Bjørn Jensen har med sit indlæg skabt forventninger til, at han vil hæve ambitionsniveauet for kunst og kultur. I det konkrete tilfælde kvaliteten af kunst i det offentlige rum.
Rundt omkring i Syddjurs er der skoleeksempler på torve og pladser på, hvor galt det kan gå, hvis overliggeren har været sat for lavt.
Der er nok af øjebæer, og der er ingen grund til at velsigne kunstprojekter, der ikke lever op til et mindstemål af kvalitetskrav, fordi en lokal forening eller nogle borgere mener, at der skal sondres mellem finkultur og folkelig kultur.
Denne sondring er falsk, hovedløs og kræmmeragtig.
Et smukt eksempel på et vellykket kunstprojekt i det offentlige rum, finder man i Ryomgård.
Billedhuggeren og kunsthistorikeren Anders Gjerding Geertsens bronzeskulptur ’Ud og hjem’ på letbanestationen er gennemtænkt og gennemført på alle måder.
Det var Ryomgård Distriktsråd som bad kunstneren om at lave en skulptur, der passede ind i det myldrende bybillede på Jernbanegade.
Skulpturen er formet, så den er ens fra begge sider og opstillet på en granitsokkel foran stationen.
Anders Gjerding Geertsen har løst opgaven på fineste vis, når det gælder form, indhold og placering.
En professionel kunstners værk formet i respekt for omgivelser, byhistorie og mennesker. Den står i skærende kontrast til den øjebæ af en stensætning i rundkørslen i Ryomgård.
Kvalitet koster.
Skulpturen i Ryomgård blev finansieret i et samarbejde mellem privat og offentlig kapital.
’Ud og hjem er en sand lise for sjælen.