Flemming Hansen blev ikke meget klogere

Flemming Hansen, og med ham flere Mørke borgere, fatter ikke en dyt af, hvorfor der ikke er en byggegrund at få i byen på et tidspunkt, hvor der er blus på i de øvrige fire letbanebyer, Hornslet, Thorsager, Ryomgård og Kolind.

Det har givet udtryk for i flere artikler i Adresseavisen, og nu senest på byrådsmødet 27. april, hvor han i spørgetiden spurgte til de manglende byggegrunde i Mørke og den tilsyneladende manglende forståelse i både embedsværk og byrådssal for, at det er et problem.

Flemming Hansen spurgte til en indledning:

- Hvad sker der med udstykning af grunde til parcelhusbyggeri i Mørke?

»Der er i Mørke Vest - ved Lappedykkervej/Lykkenvej en lokalplan under udarbejdelse i samarbejde med private grundejere og rådgivere. Forslaget ventes fortsat vedtaget i sommeren 2022. Lokalplanen vil muliggøre et større antal tæt-lave boliger og parcelhuse,« lyder svaret fra den kommunale administration.

Det aktuelle område er udlagt i Kommuneplan 2020.

Straks, når lokalplanen er vedtaget i Byrådet, kan lodsejer begynde at byggemodne arealet og gøre grundene klar til salg.

Det er velkendt stof.

Næste spørgsmål fra Flemming Hansen lød:

- Hvorfor har man ikke sat det kommunale areal på Trælgårdsvej i spil – et areal, som har været i kommunens besiddelse i mange år?

»Det areal kommunen ejer (som ligger i landzone) ligger perifært i forhold til byens udviklingsmuligheder i øvrigt,« lyder det bl.a. i svaret fra kommunens administration.

»Endvidere gælder, at en kommune kun må udlægge arealer til byudvikling, svarende til 12 års forventet boligbyggeri. I Mørke er der således pt. tilstrækkelig rummelighed i de områder, som der planlægges for nu og allerede er planlagt for (f.eks. lokalplan 419 for tæt-lavt og etageboliger ved Stationsvej). Planloven skelner ikke mellem private og kommunale arealer, men forholder sig udelukkende til, om der er tilstrækkelige arealer til byudvikling,« lyder det videre i svaret fra kommunen.

Om begrebet Restrummelighed se faktaboks.

Dialog med landmand

Flemming Hansen har også spurgt til, hvorfor sonderinger fra kommunalt hold med en lokal landmand, Henrik Ulsted, tilsyneladende ligger i dvale.

-Hvorfor hører landmanden, som har tilbudt salg af arealet, som grænser op til Banevænget og ligger ved siden af omtalte kommunale jordstykke (Trælgårdsvej, red.), ikke fra kommunen?

- Hvorfor har samme landmand ikke hørt svar omkring arealet på hjørnet af Ebeltoftvej og Dagstrupvej -som han har tilbudt i samme omgang?

- Med andre ord – hvad gør I for at afhjælpe den kritisable mangel på byggegrunde, som vi desværre står ene med i øjeblikket, mens der er fuld gang i byggeriet mange andre steder i kommunen?

Svarene fra kommunens administration er ultrakorte:

»Kommunen har flere gange været i dialog med ejeren, Henrik Ulsted, vedrørende området (arealet, som grænser op til Banevænget, red.), som ikke er lokalplanlagt – og indgår naturligvis fortsat i dialog.«

»Den lokalplan, der er undervejs ( vil give et større antal (Lappedykkervej/Lykkenvej, red.) nye byggegrunde.«

Blev Flemming Hansen klogere og mere optimistisk af svarene?

»Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg kendte jo godt svarene på forhånd«

Byrådet prioriterer

Den seneste kommunale udstykning i Mørke Vest med 17 parcelhusgrunde langs Lappedykkervej blev nærmest revet væk på rekordtid i 2020.

Lokalplanen var en udvidelse af de planer, der oprindeligt blev lavet for området af Rosenholm Kommune.

Flemming Hansen & Co. skal håbe på, at Byrådet under de kommende budgetforhandlinger sætter Mørke forrest på dagsordenen.

Det er her slaget skal udkæmpes, fordi det er ved den årlige budgetlægning, at Byrådet prioriterer budgetter til opkøb af jord og byggemodninger.

Byrådet har tidligere signaleret (i marts 2022, red.), at der skal ske udvikling i alle egne og områder i Syddjurs. Også der, hvor markedet ikke tilsiger det, og det at sælge byggegrunde er a walk in the park og kræver politisk prioritering.