Fortsæt til indhold

Borgmesteren: Kom bare med jeres ideer

Der har været lang tid til at få ønsker til budgettet belyst, mener Frands Fischer.

Politik
ear

Ugebladet har bedt formanden for Økonomi- og Erhvervsudvalget, borgmester Frands Fischer (S), om en kommentar til læserbrevet fra Nye Borgerlige i Skanderborg, som blandt andet efterlyser besparelser på ledelse og administration i forbindelse med oplægget til politikerne forud for de kommende budgetforhandlinger:

Administrationen gør det, Byrådet beder dem om, så hvis man havde de ønsker, som man kan læse om, så skal vi have dem frem, undersøgt og belyst, og det har der været gode muligheder for at få, fordi vi startede budgetprocessen allerede i april. Men hvis man har fundet mere, så sig bare til, så kigger vi på det.
Frands Fischer, borgmester (S)

»Vi kommer ikke til at forhandle budgettet via pressen, så jeg tager bestik af Nye Borgerliges ønsker og vil også tænke, at hvis de har gode ideer eller indspil til, hvor man kan spare andre steder, så skal de bare komme med dem. Vi har jo flere møder om budgettet i den kommende tid, så det kan man tage med dér,« siger Frands Fischer.

Borgmesteren afviser, at man kan bebrejde administrationen noget.

»Administrationen gør det, Byrådet beder dem om, så hvis man havde de ønsker, som man kan læse om, så skal vi have dem frem, undersøgt og belyst, og det har der været gode muligheder for at få, fordi vi startede budgetprocessen allerede i april. Men hvis man har fundet mere, så sig bare til, så kigger vi på det,” kommenterer borgmester Frands Fischer (S).