Ballade om børn i byrådet

”Det ekstra mandat” beskæftiger sig først og fremmest med aarhusiansk lokalpolitik. Men i øjeblikket kører Lokalavisen Aarhus en politisk serie, der (også) er værd at følge med i. I løbet af de næste uger har du nemlig en unik mulighed for at stille toppen af de østjyske folketingskandidater det spørgsmål, der ligger dig mest på sinde. Mandag havde vi besøg af finansminister Nicolai Wammen, og på fredag kan du spørge Danmarksdemokraternes spidskandidat i Østjylland, Hans Kristian Skibby. Læs mere om begivenheden her.

Tilbage til vores egen politiske højborg, rådhuset, der de næste dage vil emme af forhandlinger om de næste års budgetter. De obligatoriske, traditionelle - og temmelig lange - budgettaler, tog igen i år lang tid at komme igennem.

Herunder fokuserer vi på et par af de sager, der (trods alt) nåede at blive behandlet på seneste byrådsmøde:

Ny retning for Marselis Boulevard

Hvad handler sagen om? Arbejdet med Marselistunnellen bliver stadig mere konkret. Mens man i mange år har snakket om hullet, er det nu tid til også at se på, hvordan området over jorden skal tage sig ud, når det enorme anlægsarbejde er færdigt. Teknik og Miljø har udarbejdet en visionsplan, der har fokus på grønne områder, bløde trafikanter og som kan binde bydelen bedre sammen, end det er tilfældet i dag. Der er tale om overordnet plan, der sætter rammen, men ikke giver noget konkret svar på, hvordan kvarteret kommer til at tage sig ud.

Hvorfor netop nu? Vejdirektoratet skal til efteråret i gang med at vurdere de miljømæssige konsekvenser og planlægningen i det hele taget. Derfor har embedsmændene senest oktober brug for at vide, i hvilken retning, kommunen ønsker, at projektet skal udvikle sig. Det mandat skal byrådet give.

Hvem er imod? Enhedslisten og SF har længe været modstandere af Marselistunnellen. Men når nu den er vedtaget, og når finansieringen er hentet andre steder end i kommunekassen, vil SF se fremad. »Udkast til visionen rummer mange fine elementer,« konstaterede Liv Gro Jensen.

Hvad er næste skridt? Selv om både S og K var klar til at bakke op om visionsplanen med det samme, skal sagen behandles i teknisk udvalg. Herefter skal den tilbage til byrådet, og så på den baggrund kan kommunen indlede samarbejdet med Vejdirektoratet. Den del forventes at koste 10 mio. kr. Om et års tid bliver byrådet præsenteret for de tekniske begrænsninger, dilemmaer og forslag til prioriteringer i den egentlige plan for Marselis Boulevard.

Sag om børn blev ideologisk slagsmål

Hvad handler sagen om? Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige har foreslået, at kommunen skal give et tilskud til de forældre, der ønsker selv at passe deres børn op til fem år. Ifølge forslaget skal tilskuddet udgøre 85 pct. af kommunens udgifter til en vuggestue- eller børnehaveplads. De 15 pct., som kommunen sparer, skal bruges decentralt i daginstitutionerne til f.eks. fastholdelse af personale.

Hvad kendetegner sagen? Flere andre kommuner i Østjylland giver tilskud til hjemmepasning, og et lignende forslag har været behandlet i Aarhus i 2002 og 2016. Magistraten for børn og unge anbefaler politikerne at sige nej til ideen. Forvaltningen mener, at ordningen vil påvirke ligestillingen negativt, da erfaringer fra andre kommuner viser, at det i 95 pct. af tilfældene er mødrene, der bliver hjemme for at passe børn. Desuden vurderer embedsmændene, at forslaget vil koste et sted mellem 17 og 38 mio. kr. årligt. Debatten i byrådet blev en ideologisk diskussion om den enkelte borgeres frie ret og såmænd også principperne i det danske skattesystem.

Mindre børn, mere ideologi: Byrådsdebatten kom til at handle meget lidt om børn og mere om politisk ideologi.

»Børn, familier og mennesker er ikke til for samfundets skyld, men omvendt,« sagde Purnima Erichsen (K).
Henrik Arens (NB) sagde om forvaltningens anbefaling om ikke at stemme for forslaget, at »det var det mest politiserede svar, han nogensinde havde set i kommunen.«

Han mener også, at borgerne skal kunne bestemme mest muligt over eget liv.

»Det er ikke vore eksistensgrundlag at betale skat og tjene staten, så få politikere bagefter kan bestemme, hvad vi må og ikke må,« tordnede han og sagde, at »vi betaler skat for at vores børn kan gå i daginstitution. Ønsker man noget andet, skal pengene følge med.«

Det fik SF’s Mette Bjerre til at tage ordet:

»Jeg mener grundlæggende ikke, at vi betaler skat, for at pengene kan følge borgerne. Det er bare ikke sådan, skattesystemet hænger sammen. Vi betaler skat, så vi kan få et velfungerende velfærdssystem,« sagde hun.

Den radikale Mahad Yussuf rammede debatten ind ved at konstatere:

»Det er et spørgsmål mellem idealisme og realisme,« og henviste til, at det næppe kan lade sig gøre at finde pengene i sparetider.

Enhedslistens Katrine Vinther Nielsen sagde, at børnefamilierne har brug for flere rettigheder, men det ikke kan skabes i byrådssalen. Hun pegede i stedet på andre barselsregler og reguleringer i overenskomsterne. »Hjemmepasning er en lappeløsning på en presset velfærd,« fastslog hun desuden.

Hvad så nu? Nu skal Magistraten behandle sagen. Der er dog langt fra flertal for forslaget, som dermed lader til at lide samme skæbne som de forslag, der blev stillet i 2002 og 2016.

Læs her, hvad politikerne ellers snakkede om på byrådsmødet den 14. september.

Ugens citat

Det skriver vi om politik lige nu

Find hele vores politiske dækning her.

Næste byrådsmøde afholdes den 28. september