Høring viser stor utilfredshed: »Børn bør ikke kastes (ind i og) under bussen«

»Uetisk«, »Børn bør ikke kastes under (og ind i) bussen«, »Har ikke råd til det«.

Den overvejende del af de 24 høringssvar, der er kommet på baggrund af Børn og Unge-rådmand Thomas Medoms (SF) forslag om at tillade flere tosprogede elever på hver årgang, er negativt stemt over for hele henvisningspolitikken. I flere svar advares der mod en hævelse af procentsatsen fra 20 til 25, og understreger, at der i så fald skal følge øgede ressourcer med til de skoler, der skal håndtere opgaven.

Hvorvidt den omdiskuterede fratagelse af det frie skolevalg skal fortsætte, helt opgives eller ændres, er siden indførslen i 2006 blevet diskuteret løbende i byrådet. En forskningsrapport fra Trygfondens Børneforskningscenter viste i maj 2020, at børnene, der busses til en anden skole, generelt klarer sig dårligere i skolen og trives mindre godt end de elever, der bliver på distriktsskolen.

Nu lyder der så i den netop overståede høring igen stor modstand mod ordningen og et ønske om alternative løsninger fra både forældre, skoleledere samt pædagoger og lærere, der til daglig arbejder med de elever, som kæmper med det danske sprog.

Århus Lærerforening skriver således i deres høringssvar:

»Børn og unge uanset baggrund og sproglige kundskaber betaler prisen for politikernes berøringsangst og fejlslagne bolig-, integrations- og socialpolitik. Bosætningsproblemer kan hverken med eller uden en henvisningspolitik løses i skolen. Der skal i langt højere grad kigges på, hvad der er godt for det enkelte barn.«

Foreningen opfordrer til nye løsninger og at prioritere flere midler til området:

»Med den viden vi har nu, kan vi ikke være bekendt at tage udvalgte børn ud af deres lokalmiljø. Aarhus Kommune skal i stedet komme ind i kampen for at finde nye og fælles løsninger, der i sidste ende giver børnene en bedre start på livet. (...) Foreningen vil opfordre byrådet til at prioritere de nødvendige ressourcer, så langt flere børn får den rette støtte og en god skolehverdag i Aarhus.«

Lærerforeningen kan godt støtte, at man hæver procentdelen fra 20 til 25, forudsat at man giver bedre forhold for de elever, der stadig må af sted med bussen:

»På trods af en justeret henvisningspolitik, vil der stadig være mellem 50-60 børn, der hver dag skal fragtes til andre skoler, og disse elevers muligheder for legeaftaler og fritidsaktiviteter efter skoletid besværliggøres af, at de bor langt væk fra skolen. Der bør som minimum være en øverste grænse for transporttid og en større fleksibilitet i forhold til skema, busafgange m.v., så der er fokus på et helt og velfungerende børneliv,« lyder det blandt andet i høringssvaret.

Vil være »ødelæggende«

Skolebestyrelsen på Tilst Skole advarer i skarpe vendinger mod at tillade flere tosprogede på hver årgang:

»Vi forsøger at finde gode og bæredygtige løsninger på udfordringerne, men vi mener, at en justering fra 20 til 25 procent vil tilføre flere udfordringer og i yderste konsekvens føre til at flere ressourcestærke familier fravælger vores skole. Det vil være meget ødelæggende for vores grundlag for at drive skole i vores distrikt,« lyder det blandt andet i høringssvaret.

Skal opgaven klares lokalt, kræver det flere ressourcer, lyder det fra skolebestyrelsen:

»Vi beklager, at det overhovedet er nødvendigt at “busse” børn rundt i Aarhus, da rapporten jo tydeliggør de dilemmaer, der er i den ordning. (...) Den eneste anden løsning, vi kan forestille os er, at man 100 procent løfter opgaven på distriktsskolen. Men det vil kræve, at der bliver tilført ekstra ressourcer, hvilket ikke virker realistisk i forhold til de varslede besparelser på området.«

Århus Forældreorganisation er stærkt kritiske over for hele henvisningspolitikken:

»Vi finder argumenterne for henvisningspolitikken i Aarhus uetiske, dette uanset om vi har en procentgrænse på 20 eller 25 procent,« skriver Anne Ernst Grøndahl, der er formand for Århus Forældreorganisation (ÅFO), i høringssvaret.

»I ÅFO vil vi gerne sikre, at det frie skolevalg gælder alle forældre. Derfor foreslår vi, at det undersøges om den gamle tvangsfordeling af børn kunne udskiftes med en frivillig model, på samme vis som man for eksempel gør i København. Den såkaldte københavnermodel fungerede ved rådgivning og vejledning til børn med særligt sprogstøttebehov.«

Og foreningen foreslår, at de midler, man i dag bruger på ordningen i stedet bruges lokalt:

»Vi foreslår konkret, at de ressourcer man bruger på at fragte børn rundt og investere i forsøg på at gøre det mindre uværdigt og utrygt for de henviste børn ude på modtagerskolerne, i stedet investeres i lokalområderne til et intensivt samarbejde med familierne i både dagtilbud, og skole/fritids-regi,« lyder det i høringssvaret.

BUPL Århus opfordrer i deres høringssvar direkte til at ophæve busbørns-ordningen.

»Når forskningen viser, at ordningen ikke højner fagligheden og sprogudviklingen, så opretholdes skolehenvisningspolitikken alene som et integrationsprojekt. En lille gruppe udvalgte børn med sprogudfordringer bør ikke kastes under (og ind i) bussen for at opretholde en fejlslagen integrationspolitik,« skriver Line Kærulf Møller, der er faglig sekretær ved BUPL Århus.

Fagforeningen for pædagoger mener i stedet, at pengene skal bruges på at styrke skolerne ved for eksempel en to-voksenordning eller efteruddannelse af pædagogerne.

BUPL Århus kan dog godt støtte, at man fremover tillader 25 procent tosprogede med sprogstøttebehov på en årgang:

»Ændringerne betyder alt andet lige, at der er flere børn, der får lov at blive på deres distriktsskole og færre børn, der isoleres socialt. Men det ændrer ikke på, at de børn, der fortsat er en del af busordningen, lærer mindre, trives dårligere, er mere ensomme og oftere har ondt i maven og hovedet, end de børn med sprogstøttebehov, der får lov at blive på distriktsskolen.«

Efter høringen er forvaltningen nu gået i gang med at læse og bearbejde alle høringssvar. Derefter er det op til rådmanden at afgøre, hvad der videre skal ske i sagen.