Pas på, når du vander lygtepælen - der bliver kigget på dig
Se dig godt for kort, hvis du tager en rask aftentur med hunden i snor og lige nifle op ad en lygtepæl. En mand eller kvinde kigger sikkert på dig og hunden.
Lørdag klokken 12 måtte valgplakaterne hænges op, og der var rift om de gode lygtepælspladser.
De virker nemlig, valgplakaterne. Selvom man måske ikke skulle tro det, viser forskningen, at de kan flytte stemmer.
Kunne partierne ikke lige så godt indgå en deal om, at den hundredårige tradition ved valgene i Danmark ’pilles af plakaten’? Klimaet, grøn fremtid, bæredygtighed - you name it!
Valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har i mange år talt varmt for at bevare valgplakaterne.
Han fremhæver, at de kandidater, der ikke hænger i lygtepælene, ikke får så mange personlige stemmer, som de ellers ville have fået,
Der er risiko for, at de bliver glemt i valgkampen og ikke får så mange personlige stemmer, som de ellers ville have fået, hævder valgforskeren.
Kasper Møller Hansen har også argumenteret for, at valgplakaterne gør borgerne opmærksomme på, at de snart skal til valgurnerne.
Ikke mindst de borgere for hvem det ikke er en udpræget borgerpligt at stemme.
Jo flere valgplakater den enkelte kandidat får sat op, jo flere personlige for han eller hende, ifølge Kasper Møller Hansen.
Det betaler sig
Karina Kosiara-Pedersen, partiforsker, lektor i statskundskab, Københavns Universitet, fremhæver i den seneste udgave af ’Vid&Sans’, at studier af kandidaternes kampagner og deres valgresultater tidligere har vist, at:
- »Ca. en tredjedel af valgresultatet er givet på forhånd, nemlig om man er siddende MF’er eller ej, og i hvor mange opstillingskredse, man står øverst på stemmesedlen.
- Omtrent en tredjedel af valgresultatet kan forklares med kandidaternes kampagner, der består af en mangfoldighed af traditionelle kampagneaktiviteter så som at hænge valgplakater op og uddele pjecer, online redskaber som sociale medier, samt annoncer og optræden i radio, TV mv.
- Den sidste tredjedel af kandidaternes valgresultat kan ikke forklares ved deres karakteristika, så det er alt det andet, der spiller ind - f.eks. hvordan det går partiet generelt, partilederens succes osv.«
Alt i alt giver det mening, at kandidaterne i tiden op til folketingsvalget kæmper om vælgernes gunst, fordi det kan gøre en forskel for dem.