Fortsæt til indhold

Nyt Børne- og Ungebyråd valgt i Aarhus Kommune

De nye medlemmer starter en uge efter valget, hvor en ny børne- og ungeborgmester skal vælges.

Politik
nln

Det er ikke kun til folketinget, at valgkampen raser. To dage inden folketingsvalget startede, begyndte skolerne i Aarhus Kommune at vælge de 31 repræsentanter, der skal varetage de unges interesser i kommunen.

Især mentalt helbred, bedre indeklima på skolerne og flere samlingssteder for unge er højt på dagsordenen for de nyligt valgte medlemmer.

»Det er fantastisk, at jeg kan være med til at gøre en forskel for børn og unge i Aarhus kommune,« siger Linda Zhao, genvalgt til byrådet, fra 9. klasse på Forældreskolen.

Allerede onsdag d. 12 oktober mødes det nye Børne- og Ungebyråd for første gang, her skal de vælge en ny børne- og ungeborgmester. Børn og unge rådmanden Thomas Medom (SF) byder de nyvalgte velkommen og inviterer til rundvisning på rådhuset, hvor Børne- og Ungebyrådet holder til.

Det forrige Børne og Ungebyråd stillede fire forslag til Aarhus Byråd, et blev vedtager, med moderationer og de tre andre er stadig under behandling.

Alle børn fra 7. klasse til og med 17 år har stemmeret og kan stille op til valget. De 31 medlemmer og 9 suppleanter kan findes her.