Smørrebrødssedlen var længere end en stangspringsstang i 1987
14 partier er at finde på stemmesedlen 1. november, men det er ikke rekorden. I 1987 kæmpede hele 16 partier om vælgernes gunst.
Kan læserne huske, hvem der udtalte følgende i 1987:
»Absolut ingen af de politikere, er i dag sidder i folketinget er fem potter pis værd for den danske befolkning. De er totalt værdiløse, de er deres egen lykkes smed. Det er rigtigt som Mogens Glistrup hans siger, de rager til sig, så man tror det er løgn. …«
Det var naturligvis nu afdøde Preben Møller Hansen, formand for Sømændenes Forbund og stifter af det venstrepopulistiske parti Fælles Kurs.
Fælles Kurs debuterede i Folketinget ved valget i 1987, hvor partiet opnåede 2,2 procent af stemmerne og fik fire mandater.
Fælles Kurs fik kun en yderst kort levetid på Christiansborg, idet partiet allerede ved det næste folketingsvalg i maj 1988 manglede 0,1 procent for at komme over spærregrænsen.
Hele 16 partier
Fælles Kurs var kun et af hele 16 partier, der optrådte på stemmesedlen i 1987. De øvrige var: Danmarks Retsforbund, Centrum-Demokraterne, Fremskridtspartiet, Marxistisk - Leninistisk Parti, Socialistisk Arbejderparti, De Grønne, Det Humanistiske Parti, Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti, Kristeligt Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale, SF og Konservative.
Kun ni af de opstillede 16 partier fik plads i Folketinget.
Når man i dag kan synes, at 14 partier på stemmesedlen 1. november 2022 er mange, så overgår det altså ikke valget tirsdag 18. august 1987.
Valget i 1987 ændrede i øvrigt ikke på de parlamentariske vilkår. Poul Schlüters firekløverregering kunne trods mandatmæssig tilbagegang fortsætte, hvor regeringen startede i 1982.
Socialdemokratiet blev med 29,32 procent af stemmerne det klart største parti, men en tilbagegang på 2,28 procent i antal stemmer, fik forhenværende statsminister Anker Jørgensen til at takke af og overlade formandsposten til Svend Auken.