Buasai Sokantha kigger fortsat langt efter permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab
Politikere fra både blå og rød side kæmper lige nu kampen om at fortælle vælgerne, at der skal tilføres en omgang sund fornuft i den stramme udlændingepolitik. Den har et ægtepar i Ryomgård svært ved at øje lige nu.
I sin jagt på at fange hjemløse borgerlige vælgere har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen på vegne af sin nye partidannelse, Moderaterne, lanceret, at der fortsat skal føres en stram udlændingepolitik, men, men, men ... med reelle og humane løsninger.
Lars Løkke Rasmussen, der om nogen har stået last og brast om en stram udlændingepolitik, er blevet godt og grundigt træt af at høre på et blåt hold på seks partier, der forsøger at overgå hinanden i retoriske udmeldinger om, hvordan udlændingepolitikken kan strammes yderligere med opbakning fra Socialdemokratiet.
I stedet opfordrer den tidligere statsminister til en erkendelse af, at der i Folketinget er stor opbakning til en stram udlændingepolitik, men vel ikke til en politik, der tvinger mennesker til at forlade Danmark grundet rigide regler, selvom de er selvforsørgende og har boet her med deres familie i flere år.
Stop med at overbyde hinanden og lad os få fjernet de regler, der tvinger mennesker ud i usikkerhed på trods af, at de længe har levet et velintegreret liv med deres familie hertillands, opfordrer den tidligere statsminister.
Et godt eksempel?
Et eksempel på, hvor Lars Løkke Rasmussen mener, at skruen er strammet alt for hårdt og er ulogisk, finder han måske hos en familie i Ryomgård.
Her bor Keld Møller Jensen, 52, og hans thailandske kone Buasai Sokanthat, 39, sammen med deres to børn, der går i henholdsvis 4. og 7. klasse på Marienhoffskolen.
Parret lærte hinanden at kende i Thailand, da Keld Møller Jensen i en yngre udgave ferierede under sydlige himmelstrøg, og forholdet udviklede sig til, at de blev kærester og senere gift.
Buasai Sokanthat kom til Danmark første gang i 2009 og tidligere i 2022 kunne parret fejre kobberbryllup.
Ægtefællerne og deres børn bor i eget hus, en nedlagt landbrugsejendom, som Keld Møller Jensens morfar ejede og drev i mange år, og som barnebarnet senere overtog efter fælles overenskomst med morfaderen Anton Bruun og resten af familien.
Keld Møller Jensen arbejder som tømrer og har ved egen kraft moderniseret huset fra øverst til nederst.
Buasai Sokanthat og Keld Møller Jensen har således slået permanent rod her sammen med deres børn.
Buasai bestod prøven med glans kort efter, at hun havde modtaget afslaget fra Udlændingestyrelsen. Det ringede vi og fortalte, men det kunne de ikke bruge til noget.Keld Møller Jensen
Midlertidig opholdstilladelse
Keld Møller Jensen og børnene er danske statsborgere, mens Buasai Sokanthat fortsat efter 13 år i Danmark må nøjes med en midlertidig opholdstilladelse.
I 2020 søgte hun om at få en permanent opholdstilladelse, men fik afslag af Udlændingestyrelsen. Det koster cirka 5.000 kroner at ansøge og tur forbi politiet for igen-igen at bekræfte sin identitet, via såkaldt biometri - læs fingeraftryk.
I svarskrivelsen til Buasai Sokanthat hæfter Udlændingestyrelsen sig ved, at hun ikke opfylder to af de fire krav, som reglerne på området foreskriver:
»Vi er ikke på nogen måde eksperter eller dybt inde i juraen, men det er heller ikke ligefrem hjælp og service, man får mest af, når man kontakter Udlændingestyrelsen. Medarbejderne svarer mest med enstavelsesord, ja og nej, og flere af de ting, som er årsag til, at Buasai fik afslag, havde vi kunnet løse, hvis vi havde vidst det på forhånd,« siger Keld Møller Jensen.
Buasai Sokanthat fortæller, at hun ikke vidste, at hun skulle have bestået medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab, inden hun fremsendte sin ansøgning om permanent opholdstilladelse.
»Buasai bestod prøven med glans kort efter, at hun havde modtaget afslaget fra Udlændingestyrelsen. Det ringede vi og fortalte, men det kunne de ikke bruge til noget. Det skulle have være sket, før hun fremsendte ansøgningen,« fortæller en vred ægtefælle, der tilføjer, at Buasai også sagtens kunne ’have udvist aktivt medborgerskab’, hvis de havde vidst det på forhånd.
»Det kunne vi nemt havde fået arrangeret. Vores børn er begge engageret i foreningslivet, og vi følger dem tæt, så her kunne Buasai sagtens have løst en opgave i en bestyrelse eller andet, som hun måske alligevel vil gøre på et senere tidspunkt. Det kunne også være noget i forbindelse med børnenes skolegang, klasserådet for eksempel,« siger Keld Møller Jensen.
Manglede 6.000 kroner
Det mest groteske i sagen, som ægtefællerne ser det, er kravet til årsindkomst.
Buasai Sokanthat er ansat ved hjemmeplejen i Syddjurs som SOSU-medhjælper og har været det siden 2016.
Hun startede tilbage i 2013 som ufaglært hos Syddjurs Kommune, kom siden på SOSU skolen på den tosprogede linje og fortsatte i voksenlære.
Buasai kom jo ikke som flygtning, men fordi vi blev kærester, gift og fik børn. Hun kom bare fra et ’forkert’ land. Det er meget nedværdigende og mangel på respekt for et menneske og hendes familie.Keld Møller Jensen
Hun var udlært med udgangen af september 2016, hvorefter hun begyndte som fast afløser og fra årsskiftet 2018 som fast ansat ved Syddjurs Kommune.
’Du skal have haft en gennemsnitlig årlig indkomst over et vist beløb’, står der i reglerne.
Udlændingestyrelsen påpeger i sin afvisning, at Buasai Sokanthat mangler cirka 6.000 kroner på årsbasis for at opfylde kravet, cirka 292.000 kroner før skat.
»6.000 skaldede kroner. Det er jo for vildt. Havde vi vidst det, kunne Buasai snildt have fået flere weekendvagter, så hun kom over beløbet, men hun arbejder altså efter en overenskomst, og den bestemmer hendes løn,« siger Keld Møller Jensen.
Parret erkender, at de kunne have sat sig bedre ind i reglerne på forhånd, men de fastholder, at det ikke ligefrem er hjælp og vejledning, de har fået mest af, når de har været i kontakt med Udlændingestyrelsen på mail eller telefon.
Ligger ingen til last
Afslaget på en permanent opholdstilladelse betyder, at Buasai Sokanthat fortsat opholder sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse. Den har Udlændingestyrelsen forlænget til 1. juni 2024 efter en bestemmelse i udlændingeloven.
Inden da kan hun atter ansøge om permanent opholdstilladelse, og går den igennem denne gang, kan hun siden ansøge om dansk statsborgerskab. For at få dansk statsborgerskab skal Buasai Sokanthat opfylde en række betingelser, fx vedrørende selvforsørgelse, beskæftigelse, ophold i Danmark, danskkundskaber og viden om Danmark.
»Jeg vil meget gerne fortsætte mit nuværende arbejde, som jeg er rigtig glad for. Jeg nyder livet i Danmark med mand og to børn, så jeg trives og har det godt,« siger Buasai Sokanthat på et nærmest formfuldendt dansk.
Snart drager familien hele familien til Thailand i tre uger for at besøge Buasai Sokanthats familie. For at det kan lade sig gøre, arbejder hun ekstra i en periode, så hendes kolleger kan holde lidt fri i samme tidsrum.
Når familien står i lufthavnen, tager Keld Møller Jensen de to børn med og boarder på sædvanlig vis. Buasai Sokanthat må pænt gå til en anden skranke for at få krydstjekket sit pas.
»Vi har forståelse for, at der skal føres en stram udlændingepolitik, men jeg vil også sige, at vi føler os som et nummer i en lang række, hvor vores familie bliver bedømt efter nogle regler. Der bliver ikke set på, at vi er en familie, vores børn er døbt, vi har begge gode jobs, og vi ligger bestemt ikke det offentlige til last. 15 år er lang tid at vente på en permanent opholdstilladelse, og i bedste fald 17 år på at blive dansk statsborger. Det er svært at forstå fornuften, for Buasai kom jo ikke som flygtning, men fordi vi blev kærester, gift og fik børn. Hun kom bare fra et ’forkert’ land. Det er meget nedværdigende og mangel på respekt for hende som menneske og hendes familie.«
Kun danske statsborgere kan i øvrigt stemme til valget 1. november.