Mette Frederiksen: Grenaa skal have et nærhospital

I den socialdemokratiske regerings oprindelige forslag til, at der op til 25 steder i landet skal oprettes nærhospitaler, var Grenaa nævnt som en af de byer, der bør rumme det nye sundhedstilbud.

Siden blev en aftale på området forhandlet på plads af alle partier i Folketinget - men nu var ingen byer længere nævnt. I stedet skal der lokalt argumenteres for, at man skal med på listen, når den bliver en realitet.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 4 milliarder til nærhospitalerne, der skal stå for udvalgte sygehusfunktioner med behandling og diagnosticering i områder af Danmark, hvor der ikke er et akutsygehus tæt på. I Grenaa er der 60 kilometer til de nærmeste sygehuse.

Ideen er at udligne nogle af de uligheder i sundhedstilbud i Danmark, men det er værd at understrege, at der ikke bliver sengepladser eller døgnåbent på et nærhospital. Aktiviteten vil minde meget om det, der allerede i dag foregår på Grenaa Sundhedshus - men måske uden de tilbageværende trusler om nedskæringer og reduktioner fra Region Midtjylland.

Stadig ja til Grenaa

Så da statsminister Mette Frederiksen onsdag var på besøg på Viden Djurs i Grenaa, benyttede avisen lejligheden til at spørge Mette Frederiksen om hun mener, at Grenaa skal have et af de nye nærhospitaler.

»Det er helt rigtigt, at vi har foreslået nærhospitaler og pegede på Grenaa som et konkret sted at placere et nærhospital, og at der ikke længere er sat konkrete adresser på. Der skal være en faglig proces om placeringerne, men når vi tidligere pegede på, at Grenaa kunne være et godt sted at placere et nærhospital, så mener vi det stadigvæk. Det er helt klart,« sagde Mette Frederiksen.

Avisen bad hende også vurdere, om det er et tilfredsstillende niveau for ældrepleje, når man nu i Norddjurs Kommune går tilbage til rengøring hver tredje uge for ældre i eget hjem, fordi Voksen og Plejeudvalget er tvunget til at spare på grund af kravet om budgetdisciplin.

»Jeg kommer ikke til at stå og give gode råd til, hvordan man ude i de enkelte kommuner får enderne til at nå sammen. Men jeg ved, at det er svært, og derfor er det vigtigt, hvordan man stemmer 1. november, hvis man vil være sikker på fortsat at have en rimelig velfærdsøkonomi, eller om der skal skæres ned, som nogle foreslår. Og konkret i Norddjurs kan jeg kun sige, at man skal gå så langt som man kan for at give de ældre den pleje, som de fortjener,« sagde statsministeren.

Men er det et udtryk for manglende tillid til kommunerne, når det åbenbart er nødvendigt med så stramme aftaler mellem regering og Kommunernes Landsforening, at man som i Norddjurs ikke må øge servicen, selv om der er 460 millioner kroner i kommunekassen?

»At der er lavet en strammere økonomiaftale end tidligere, har ikke noget med mistillid at gøre. Det handler om den situation, vi står i med inflation på grund af krigen i Ukraine. Derfor er der grænser for, hvor mange penge, vi kan bruge lige nu. Bruger vi for mange, så risikerer vi, at inflationen bliver endnu højere, og at krisen bliver dybere og længere. Derfor er det stramt i kommunerne, men det er regeringens finanslovsforslag også. Men ude i kommunerne skal man lave de prioriteringer, som man synes er rigtige,« sagde Mette Frederiksen inden den socialdemokratiske valgbus kørte videre til Viborg.

Læs mere side XX og XX