Hvad siger folketingskandidaterne til Buasai Sokantha?

Stop med at overbyde hinanden og lad os få fjernet de regler, der tvinger mennesker ud i usikkerhed på trods af, at de længe har levet et velintegreret liv med deres familie hertillands, opfordrer tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen fra sit nye udgangspunkt hos Moderaterne.

Manden, der selv i tid som statsminister og medlem af Venstre håndhævede en stram udlændingepolitik.

Adresseavisen har spurgt de lokale folketingskandidater med afsæt i Buasai Sokanthas konkrete sag, om de forstår hende og familiens frustrationer? Eller at hun og familien bare må leve med, at sådan er reglerne. De står ikke til at ændre.

Jens Kloppenborg (V):

»Sagen med ægteparret Buasai og Keld Møller Jensen er desværre en i en lang række eksempler på, hvordan dansk udlændigepolitik i praksis drives, på grund af tidligere tiders Laden-stå-til-politik. Perioden 1983 og frem til 2002 umuliggjorde en udlændingelov, at der kunne føres en fornuftig udlændigepolitik, hvor folk med lovligt ærinde i landet blev skilt fra kriminelle.

Jeg skal være den første til at begræde, at vi er der, hvor netop selvforsørgende ægtepar stilles så mange hindringer i vejen.

Vi skal sikre en stram udlændigepolitik, hvor vi er herrer i eget hus, altså kan skille os af med uønskede udlændinge, der bedriver kriminalitet, og samtidig tiltrækker og kærer os om folk som Buasai. Er det nemt, nej ellers var det gjort. Men vi skal lægge os det i selen, at det sker.«

Morten Siig Henriksen (SF):

»Det er tydeligt, at Buasai Sokanthat har gjort alt, hvad hun kunne for at blive velintegreret i det danske samfund. Fået en uddannelse, lært dansk, arbejder hårdt og har heller ikke begået kriminalitet. At familien så alligevel skal stå i den usikre situation uden permanent ophold, fordi hun ’kun’ har tjent 286.000 om året og har taget medborgerskabsprøven i den forkerte rækkefølge, viser jo netop, at udlændingepolitikken ikke bare er stram. Den er skør! Det danske samfund har brug for mennesker som Buasai Sokanthat, der har lyst til at bidrage på arbejdsmarkedet.

Der er ingen gode undskyldninger for, at familien skal stå i den situation. Kun dårlig lovgivning. Det skal ikke være en bureaukratisk linedans at få permanent ophold. Vi skal tværtimod gøre det nemmere at få permanent ophold for mennesker, der har taget de rigtige skridt for at blive integreret. Bedre vejledning og færre arbitrære krav såsom at medborgerskabsprøven skal sendes ind i den rigtige rækkefølge. I SF mener vi også, at uddannelse bør tælle positivt med i kriterierne for permanent ophold.«

Jens Meilvang (I):

»Det er Liberal Alliances politik, at udlændinge, der opfører sig ordentlig og bidrager til samfundet, selvfølgelig skal være velkomne. Vi har en historisk mangel på arbejdskraft lige nu, og derfor er det tudetosset, at vi smækker døren i hovedet på de mange dygtige medarbejdere, der gerne vil bidrage til vores samfund. I Liberal Alliance vil vi derfor sænke beløbsgrænsen til 240.000 kr., hvilket er niveauet for en overenskomstbestemt mindsteløn, så vi ikke mister potentialet fra folk, der gerne vil bidrage til vores samfund.«

Jesper Yde Knudsen (Ø):

»Socialdemokratiet og de borgerlige partier har gennem en årrække ført en urimelig udlændingepolitik, hvor symbolpolitik og fremmedhad helt har erstattet menneskelighed og sund fornuft.

Eksemplet med familien i Ryomgård virker helt grotesk og det er svært at se logikken i reglerne. En stor del af problemet stammer fra ’paradigmeskiftet’, der blev vedtaget af ovenstående partier i 2019, med Lars Løkke i spidsen, hvor bl.a. alle opholdstilladelser blev midlertidige.

Der er en lang række andre sager i pressen lige nu, hvor velfungerende og velintegrerede mennesker der er flygtet fra Syrien, fordi de kun har fået midlertidige opholdstilladelser nu, får frataget opholdstilladelserne og trues med udvisning. Der er eksempler på specielt unge piger der er under uddannelse til SOSU-assistent, sygeplejerske og læge, men nu skal de opgive deres uddannelse og bo på et udrejsecenter, da Danmark ikke har en udleveringsaftale med Syrien.

Eksemplerne viser klart en udlændingepolitik der har spillet fallit. Enhedslisten går til valg på at genindføre menneskelighed og sund fornuft i udlændingepolitikken til gavn for de mennesker der flygter fra krig og ødelæggelse, eller bare finder en kæreste i Danmark, men også til gavn for Danmark.«

Kristian Damsgaard (C):

»Jeg har kort gennemlæst problematikken, og det er brandærgerligt, men jeg mener ikke vi skal køre politik på det.«

Hanne Roed (B):

»Denne sag er et klasseeksempel på hvad Radikale kalder ‘tosset udlændingepolitik’! Andreas Steenberg har sat meget fokus på sager om at måtte leve sammen med sin udenlandske ægtefælle og sine børn i Danmark.

Denne sag er heldigvis mildere, men alligevel: Man tager sig til hovedet, når man læser sagen om, hvordan et menneske, som på alle måder bidrager til samfundet, har levet her i mange år og ser sin fremtid her, skal opleve at det sidste skridt til at få borgerrettigheder i landet bliver mødt med skepsis og ringe vejledning.

Det er ikke så ulykkeligt, som dem der smides ud af landet. Men hvorfor må Buasai Sokantha finde sig i at blive behandlet som ‘en anden slags’? Og hvorfor er vejledningen så dårlig? Vi trænger til at få revideret udlændingepolitikken!.«

Line Aaen (Å):

»Vi skal have ændret reglerne for flygtninge og indvandrere, der søger om statsborgerskab i Danmark. Vi skal have ændret reglerne for at risikere at blive udvist fra Danmark til lande der ikke er sikre, og hvor man vil blive adskilt fra sin allernærmeste familie, fx forældre og søskende.

At Busai Sokanthat ikke har tjent nok for at kunne søge om permanent opholdstilladelse og senere statsborgerskab, men mangler 6.000 kr. i årsindtægt for at kunne søge statsborgerskab, det er helt forrykt og vidner kun om at lønnen som SOSU-hjælper er alt for lav. Ikke at hun ikke har fortjent at kunne søge om statsborgerskab. Det er endnu en ting, som vi skal have kigget på i det kommende folketing. Lønnen til de lavest betalte omsorgsmedarbejdere - SOUShjælpere, sygeplejersker og pædagoger, bør hæves og staten bør se på, hvordan den kan bidrage til dette.

En ting er de kringlede regler for at kunne søge om statsborgerskab. Noget andet er den meget lange ventetid, der kan være på at søge om permanent ophold. I går hørte jeg om over et års ventetid efter en meget hård samtale om at få permanent ophold.«