Pingvinerne fik - men hvad med resten af Djursland?

»Se, hvor populær du er - men det er jo også sjældent, at du har gaver med.«

Djurs Kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem Leif Lahn Jensen var ovenpå efter corona og kvik i replikken, da han onsdag middag var sammen med partifællen, finansminister Nicolai Wammen, i det nye pingvinanlæg i Kattegatcentret i Grenaa.

Her fik ministeren lov til at fodre pingvinerne - og som Leif Lahn Jensen rigtigt observerede, så flokkedes pingvinerne hurtigt omkring ham. Men måske det havde en vis betydning, at der var fisk på menuen og nok af dem i spanden.

Forinden var Nicolai Wammen blevet advaret om, at besøget inde i pingvingrotten bogstaveligt talt kunne risikere i en shitstorm, som han måske ikke engang som politiker har prøvet at være i, for pingvinerne kvitterer, om man så må sige, resolut efter endt fodring. Men det lykkedes Nicolai Wammen at komme uplettet fra mødet med pingvinerne, som tydeligt imponerede ham.

Usikker økonomi

Kattegatcentret er akkurat som andre store turistattraktioner på Djursland - som Gammel Estrup og Fregatten Jylland - i den situation, at det aldrig er lykkedes at få en varig plads i den finanslov, som Nicolai Wammen og før ham skiftende finansministre, har forhandlet på plads i Folketinget.

Det er i stedet blevet til puljepenge, som har det med at løbe ud - som det eksempel er tilfældet for Kattegatcentret i 2025 - mens Fregatten Jylland kun kan se frem til at modtage 300.000 kroner fra staten næste år. Selvfølgelig med mindre, at de kommende finanslovsforhandlinger ender med et andet resultat, end det forslag, som er på bordet, når forhandlingerne starter.

Hvorfor er Djurslands turistattraktioner ikke fast på finansloven? Hvorfor skal man hvert år have det drama, der følger med finanslovens endelige udformning og giver udfordringer med at lægge et budget?

»Når vi laver finanslov, så synes jeg, det er vigtigt, at vi kan sige, at der eksempelvis er nogle kulturinstitutioner, som har brug for noget ekstra opmærksomhed og en håndsrækning. Det har vi også gjort her med Kattegatcentret. Jeg er helt klar over, at der så er andre steder med et behov, og derfor ser vi jo løbende på, om der er andre, som skal have penge fra finansloven. Den skal jo forhandles på plads, når en ny regering er på plads efter valget, og så er jeg sikker på, at Leif Lahn Jensen vil være meget aktiv for, at fortælle mig som finansminister, at for eksempel Gammel Estrup og Fregatten Jylland kan have behov for penge fra staten. Og det må man så se på samlet, når enderne skal strikkes sammen,« siger Nicolai Wammen.

Partiernes opgave

Men det fremgår jo ikke af dit forslag til en finanslov?

»Nej, det er rigtigt. Men nu står vi her i Kattegatcentret, som heller ikke var en del af det oprindelige finanslovsforslag, da de kom på finansloven. Sådan er det jo. Når vi forhandler finansloven, så ser vi på, om der er nogle ting, som fortjener ekstra opmærksomhed og skal prioriteres særligt. Så det er partiernes opgave, og der er ikke noget mærkeligt eller usædvanligt i, at det endnu ikke har været på bordet. Det er de meget store linjer, som en regering kommer med i sit finanslovsforslag, og så er det op til de partier, der vil være med til at forhandle finansloven på plads, at komme med forslag og kæmpe for at få dem igennem,« siger Nicolai Wammen.

Kan du se en geografisk skævhed i, at de faste ting på finansloven har hjemme i de helt store byer i landet?

»Det er rigtigt, at vi har nogle af de største kulturinstitutioner som eksempelvis Nationalmuseet, der har en fast plads på finansloven, er at finde i København. Og der har vi som regering et mål om at finde den rette balance.«

Djursland på banen

Og den balance vil Leif Lahn Jensen hellere end gerne være med til at sørge for. Så han er klar til at bringe Djursland på banen efter folketingsvalget tirsdag 1. november. det ser han simpelthen som en årlig opgave, som han prioriterer højt.

»Selvfølgelig gør jeg det. Det er jo min opgave som lokalt valgt folketingsmedlem. Men man får ikke noget igennem, hvis man ikke har noget at have det i. Uanset om det er venner eller ej, der sidder i regeringen,« siger Leif Lahn Jensen.

»Jeg kan bekræfte, at sådan bliver det - og sådan har det også været tidligere år,« siger Nicolai Wammen.

»Derfor er det vigtigt at være inde i sagerne, hvis ens lokalområde skal have del i puljepengene i finansloven. Hvis jeg foreslår støtte til Kattegatcentret, Gammel Estrup eller Fregatten Jylland, så skal jeg have styr på det - og det er da heldigvis lykkedes indtil nu. Men det er en kamp hver gang, og det skal det være. Derfor misunder jeg ikke finansministerens rolle, når 178 medlemmer af Folketinget forsøger at påvirke ham,« siger Leif Lahn Jensen.

Men er skridtet fra at kæmpe årligt for puljepenge til at komme fast på finansloven umuligt for Djursland?

»Det er svært, men vi skal da tage diskussionen. Og når vi ser, at Fregatten Jylland har en mast, som er ved at gå til og koster fire millioner kroner for en ny, så er det ret vigtigt, at de får en mulighed for at tænke mere langsigtet, når der skal investeres. Og så er det måske mere relevant med en fireårig bevilling i stedet for en toårig pulje. Men det var selvfølgelig bedst med en permanent plads på finansloven.

Lunser til politikere

Som lokaljournalist oplever man, at hvis for eksempel Gammel Estrup får en bevillig på finansloven, så er der straks mere end én politiker, der står klar til at tage æren for det. Det kunne være Michael Aastrup Jensen fra Venstre eller såmænd også socialdemokraten Leif Lahn Jensen - eller en helt tredje. Er det sådan, at der deles lunser ud lokalt med det formål?

»Nej, det gør man ikke. Men det er sådan, at de partier, som bliver ved bordet og forhandler finansloven på plads - de får også indflydelsen. Aktuelt er det Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Og her drejer det sig om at have de rette argumenter på plads. Men så er det da fint, at hvis de partier, der ikke er med i finansloven, også synes godt om resultatet. Det glæder mig da kun,« siger Nicolai Wammen.

Direktør viste rundt

Kattegatcentrets direktør Karsten Bjerrum Nielsen havde onsdag afbrudt sin efterårsferie for at vise finansministeren og folketingsmedlemmet rundt og fortælle om den seneste investering på godt 60 millioner kroner - til pingvinanlæg, energioptimering og forbedrede forhold til skoletjeneste og karantænefaciliteter.

Han er godt klar over, at det skaber debat, når der lander offentlige midler til Kattegatcentret - især hvis de er kommunale.

Hvad svarer du, når det fra tid til anden bringes frem, om Kattegatcentret aldrig bliver i stand til at klare sig selv?

»Det kommer an på, hvad du mener med at klare sig selv. Man er nødt til at se nuanceret på det og vurdere, hvad det er, at vi bringer af værdi til Djursland. Og der må jeg sige, at vi yder vores del og giver meget for pengene. Vi er super taknemmelige for støtten, men man kan sige, at der jo er stor forskel på udgifter til anlæg og til drift. Og jeg forstår godt folks undren, når der bliver sparet på børnehaver, skoler og de ældre - og vi så får et kommunalt tilskud til vores seneste byggeri. Men det er bare to helt forskellige ting, som bunder i forskellen på drift og anlæg. Vi får også et driftstilskud fra kommunen, men leverer også en modydelse. Vi gør noget for naturvidenskabsformidlingen og undervisningen i kommunen - og vi sælger årskort til halv pris til alle, der er bosat i kommunen,« siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Handler om ideologi

Han kalder det en ideologisk beslutning om kulturlivet skal støttes.

»Hvis vi ønsker et kulturliv helt uden støtte, så er der godt nok ikke ret meget tilbage. Men det er en politisk afgørelse. Ligesom at det er op til dem at afgøre, om de får nok for pengene her. Det synes jeg, at de gør.«

Er det et udfordring for jer, at I hvert år skal argumentere for et statstilskud?

»Ja, det gør det da svært at lægge et budget. Vi søger årligt om et tilskud fra Rådet for Zoologiske anlæg under Kulturministeriet og vores fireårige bevilling fra finansloven gælder årene 2022-2025, og jeg mener da at kunne argumentere for, at nogle af de ting, som vi tilbyder i Kattegatcentret burde støttes mere permanent. Så det vil vi da arbejde for,« siger Karsten Bjerrum Nielsen.