Sagligheden havde gode kår ved debatmøde i Kolind

Lokale folketingskandidater mødtes i en regnbue af forskellige partifarver mandag 17. oktober med 13 lokale erhvervsdrivende til knap to timers snak på Kon2ret i Kolind. Uanset emnernes alvor var tonen konstruktiv i den fælles søgen efter guldkorn til Djurslands fælles bedste – for enden af regnbuen.

Formålet med mødet

Mødet var arrangeret af Business Djursland og Lokalavisen, og mødeleder var advokat Mads Petersen. Det primære formål var at klæde folketingskandidaterne bedst muligt på til at varetage det job, forhåbentlig flere af dem (alle) kunne se frem til i Folketinget.

De lokale folketingskandidater var Erik Poulsen (Æ,) Hanne Roed (B), Jens Kloppenborg (V), Jens Meilvang (I), Jesper Yde Knudsen (Ø), Kristian Damsgaard (C) og Leif Lahn Jensen (S). Og de fire overskrifter for debatten var stigende energipriser, grøn omstilling, mangel på arbejdskraft samt infrastruktur.

Hatten af for glemt stemmefiskeri

For Leif Lahn Jensen fra Grenaa er det atypisk som folketingsmedlem at være ufaglært og have arbejdet på havnen og lavet dørmåtter i Mørke. Men uagtet de syv politikeres forskellige baggrunde kan man kun tage hatten af for, at de denne mandag aften, 14 dage før folketingsvalget, glemte alt om stemmefiskeri for at bruge et par timer på at snakke med/lytte til de erhvervsdrivende på Djursland.

Mødedeltagerne formåede alle at relatere de fire de debatemner til lokale forhold, og man kom vidt omkring. Som det er i mange sammenhænge, virker noget nemt, når man kan det. Og det virkede som en nem opgave for mødeleder Mads Petersen at styre talerækken og afvikle mødet.

Det snakkede man også om

Snakken kredsede om mangel på arbejdskraft, om en folkeskole ”på pigernes præmisser” med manglende viden om/prioritering af håndværksmæssige kundskaber, om transportmuligheder til uddannelsesstederne, om en forældet planlov fra 1972, om flaskehalsen ved motorvejstilkørslen ved Aarhus når du skal sydpå og om energipriser og grøn omstilling – blandt andet.

Politikerne spurgte, lyttede og snakkede. For en stund gav de promovering af egne synspunkter frem for kollegaernes en befriende plads i glemmebogen.

Virksomhed mister ordrer

Når en af erhvervsrepræsentanterne havde sat nogle ord på et af emnerne, blev ordet givet frit. Om mangel på arbejdskraft sagde Søren Nymark fra Nymark og Fogh i Grenaa indledningsvis, at virksomheden gennem flere år havde manglet kvalificerede medarbejdere.

»Vi kunne have vækstet mere, hvis vi havde haft medarbejderne,« sagde Søren Nymark.

»I de små årgange vi nu kigger ind i, findes de nye medarbejdere ganske enkelt ikke. Vi har sagt nej til ordrer, og vi har ikke altid kunnet levere til tiden.«

Han tillagde nedprioriterede erhvervsskoler med dårligt udstyr stor betydning og sagde, at skolerne trænger til et gevaldigt løft.

Mor foretrækker gymnasiet

»Den store beslutningstager hedder mor, og et stort antal unge vælger gymnasiet. Tre år senere står mange med en uddannelse, de ikke ved, hvad de skal bruge til. De kunne have gjort en verden til forskel ude på arbejdspladserne.« Søren Nymark sagde også, at penge alene ikke gør det.

»Det er hele prioriteringen og strukturen. Det man gør og ikke gør i folkeskolen, har stor betydning, og at gymnasiefester trækker mere end det sociale på erhvervsuddannelserne, betyder også meget.«

Bordet rundt så man bekræftende nik, da en sagde, at både erhvervslivet og en række unge lider under, at folkeskolen er på pigernes præmisser.

Politikerne om arbejdskraften

Jens Kloppenborg (V): »Mens gymnasierne får mere, har erhvervsskolerne været udsultede og fået mindre – og har dårligt udstyr. Her og nu kan vi rekruttere udenlandsk arbejdskraft i kortere eller mellemlange perioder.«

Hanne Roed (B): »Vi skal turde at bruge udenlandsk arbejdskraft – og ikke smide dem ud af landet.«

Leif Lahn Jensen (S): »Politisk har der hele vejen rundt været alt for meget fokus på det akademiske. Vi er nødt til at gøre noget ved erhvervsskolerne, og vi skal have lavet attraktive erhvervsuddannelser. Vi beder unge vælge retning efter 9. klasse. Men er folkeskolen god nok inden da. Hvad ved folkeskolen om det håndværksmæssige, og skulle den ikke give unge mulighed for også at bruge hænderne inden 9. klasse.«

Da tiden for dette tema var gået, hed det nye emne infrastruktur. Mange udfordringer blev bragt i spil – også den kollektive trafik og dens betydning for blandt andet unges mulighed for at komme til og fra uddannelsessteder og fritidsjob.

Jens Meilvang (I): »De mange lokale udfordringer understreger med al tydelighed vigtigheden af, at Djursland stemmer lokalkendte politikere ind i Folketinget.«

OK dag for Djursland

Efter debatmødet lød der samstemmende tilfredshed med forløbet.

»Politikerne virkede oprigtigt interesserede. Det var befriende, som de havde parkeret valgkampen udenfor døren og viste vilje til at gå ind i problemstillingerne,« sagde Søren Nymark.

»At politikerne ikke havde løsningerne med, var vel forventeligt. Men jeg tror på, at de gik hjem med en række af udfordringerne på arbejdspapiret. Det var vist en OK aften for Djursland.«

Leif Lahn Jensen foreslog, at det måske var endnu bedre at lave samme type debatmøder mellem valgene, hvor politikerne var i arbejdstøjet – og ikke i valgtøjet. Lykkedes det ikke for alle at blive valgt til Folketinget, kunne eventuelle ledige pladser erstattes af skiftende kommunalpolitikere.