KØN åbner dørene op for debat
Aarhusianerne har mulighed for at høre flere lokale kandidater debattere omkring kønsrelaterede emner
Museet KØN inviterer aarhusianerne til valgweekend. Både lørdag og søndag afholder museet debatter omkring kønsrelaterede emner.
En handlingsplan omkring kvindedrab, mænds selvmordsrater og et kønsopdelt arbejdsmarked er nogle af de emner politikerne skal debattere og forholde sig til i løbet af weekendens debatter.
Begge dage varer debatterne halvanden time. Lørdag vil starter det klokken 10:30 og søndag klokken 10:00. Museet inviterer gæsterne til at møde de lokale folketingskandidater, og høre om deres visioner for Danmark.